Hvorfor er rapporten relevant for Future 2.0?
Med etableringen af et U17 Future-landshold har DBU taget Future-arbejdet et skridt videre. Det helt grundlæggende formål er, at talentfulde spillere ikke skal overses, blot fordi de er senere i deres biologiske modning end deres jævnaldrende. Blandt spillere fra samme årgang kan den biologiske alder variere med op til fem år. Derfor er DBU skarp på, om en vurdering handler om langsigtet fodboldpotentiale eller bliver påvirket for meget af et aktuelt fysisk forspring.
Future 2.0 er et supplerende udviklingsspor via U16 Future og U17 Future for spillere, der er senere i deres biologiske modning. Det er ikke et B-spor eller en permanent rangering. Spillerne kan bevæge sig mellem Future- og de ordinære landsholdsaktiviteter, når deres udvikling og behov for matchning ændrer sig.
Her bliver FIFA's analyse særlig interessant. I turneringen var 39,4 % af spillerne født i første kvartal (Q1), og Q1-andelen steg til 51,2 % blandt semifinalisterne. Semifinalisterne var samtidig højere i gennemsnit, og 17-årige stod for 92,5 % af spilletiden i semifinalerne. Rapporten viser altså en tydelig skævhed i tidligt fødte, ældre og fysisk større spilleres favør. Det er præcis den selektionsskævhed, som Future 2.0 er etableret for at modvirke.
Det viser FIFA-tallene om fødselskvartal og fysisk profil
De to tydeligste pointer handler om fødselskvartal og fysisk profil. Begge dele ser ud til at få større betydning, jo længere holdene når i turneringen. Det er vigtigt at holde fast i, at FIFA's rapport beskriver sammenhænge i den udvalgte gruppe. Den dokumenterer ikke i sig selv, hvad der skaber resultaterne.
Den relative alderseffekt bliver tydeligere gennem turneringen
Tallene er tydelige: Q1-andelen stiger fra 27,7 % blandt holdene, der udgår efter gruppespillet, til 37,2 % i 1/16-finalerne og 51,2 % blandt semifinalisterne. Jo længere holdene når, desto større bliver overrepræsentationen af de tidligt fødte spillere. Det er en tydelig sammenhæng i materialet, men ikke et bevis for, at fødselskvartalet i sig selv skaber resultaterne.
Højde og alder fylder mere hos de hold, der når længst
Gennemsnitshøjden stiger fra 177,1 cm blandt holdene, der udgår efter gruppespillet, til 181,7 cm blandt semifinalisterne. Q4-spillerne er samtidig højere i gennemsnit end Q1-spillerne, og 17-årige står for 92,5 % af spilletiden i semifinalerne mod 74,4 % i gruppespillet. Det er vigtigt at være præcis her. FIFA måler ikke PHV eller biologisk modning direkte. Selvom nogle Q4-spillere er højere end Q1-spillere, viser tallene stadig, at ældre og fysisk større spillere er overrepræsenteret. De viser ikke, at tidligt modne spillere har et større langsigtet potentiale.
Hvad rapporten siger og ikke siger
Rapporten viser sammenhænge mellem sportslig progression, fødselskvartal, alder, højde og udviklingsmiljø. Den måler ikke biologisk modning direkte, dokumenterer ikke årsag og virkning og følger ikke spillerne frem til seniorniveau.
Det er vigtigt at være tydelig om, hvad Future 2.0 ikke er. Formålet er ikke at bevise, at sent biologisk modne spillere præsterer bedre ved en U17-slutrunde. Formålet er at passe bedre på den samlede talentmasse i den periode, hvor de fysiske forskelle er størst. Spillerne skal trænes og matches på et niveau, hvor deres spilforståelse, teknik, beslutninger og spidskompetencer kan komme tydeligt frem, uden at midlertidige forskelle i størrelse og power bliver for afgørende. Den langsigtede ambition er, at flere relevante spillere bliver i systemet frem mod seniorniveau.
Når DBU kommunikerer, sker det derfor helt konkret:
- Til klubberne forklarer DBU, at Future supplerer den ordinære landsholdsvej og giver mulighed for en mere relevant fysisk matchning.
- Til spillere og forældre er DBU tydelig om, at Future ikke er en permanent rangering eller et B-spor.
- I scoutingen skelner DBU mellem det, spilleren kan bidrage med lige nu, og det potentiale spilleren kan udvikle på længere sigt.
Det handler også om miljøet omkring spilleren
FIFA-rapporten peger også på tydelige forskelle i udviklingsmiljøerne. Semifinalisterne har flere årlige træningspas og klubkampe, oftere individuelle udviklingsplaner og online spillerdatabaser, mindre udskiftning i truppen og længere kontinuitet på cheftrænerposten. Ingen af delene kan stå alene som forklaring på resultaterne. Men samlet understreger det, at Future 2.0 skal hænge sammen med resten af spillerens udviklingsmiljø.
| Parameter | Gruppespil | Semifinale |
|---|---|---|
| Træningspas pr. år (landshold + klub) | 180 | 228 |
| Klubkampe pr. år | 32 | 40 |
| Individuel udviklingsplan på plads | 13 % | 50 % |
| Online spillerdatabase | 67 % | 100 % |
| Truppens udskiftning siden kvalifikation | 34,6 % | 23,8 % |
| Cheftrænerens anciennitet (år) | 2,0 | 6,7 |
For DBU er det afgørende at omsætte den viden til det daglige arbejde. I licens- og klubdialogen handler det om kvaliteten i de individuelle udviklingsplaner og den systematiske spilleropfølgning. I talentcentrene og scoutingen er fødselskvartal, vækst og modenhedsstatus en del af konteksten omkring spilleren. I landsholdsstrukturen bruger DBU U16 Future og U17 Future til relevant matchning og til at skabe reel bevægelse mellem Future- og de ordinære landsholdsaktiviteter.
Sådan bruger DBU viden i de forskellige rum
FIFA-tallene viser en skævhed i, hvem der bliver udvalgt og får spilletid på U17-niveau. Men pointen omsættes forskelligt, alt efter om DBU taler med stabe, klubber, scouts eller spillere og forældre.
Her kobler DBU FIFA-tallene med egne data og den løbende performanceopfølgning. DBU følger blandt andet fødselskvartal, modenhedsstatus og spillernes bevægelse mellem Future, ordinære landshold og næste aldersniveau.
Her handler dialogen om, hvem der får træning, kampe og tid til at udvikle sig. DBU kobler det til individuelle udviklingsplaner, relevant matchning og fastholdelse af spillere, der endnu ikke har samme fysiske gennemslagskraft.
Her vurderer DBU både den aktuelle præstation og det langsigtede potentiale. Fødselskvartal og modenhedsstatus er en del af konteksten, mens video, data og gentagne observationer kvalificerer den samlede fodboldfaglige vurdering.
Her forklarer DBU formålet med forløbet, og hvornår der bliver fulgt op. Det skal være tydeligt, at Future er en aktiv udviklingsvej med mulighed for bevægelse mellem sporene.
FIFA's data viser en tydelig overrepræsentation af tidligt fødte, ældre og fysisk større spillere i international U17-fodbold. Future 2.0 er DBU's strukturelle svar: flere udviklingsveje, relevant matchning og en systematisk opfølgning på, om DBU reelt fastholder en bredere talentmasse.
Sådan arbejder DBU og dansk talentudvikling
Flere veje og reel bevægelse mellem dem
Future er ikke et B-hold. U16 Future og U17 Future supplerer de ordinære landsholdsaktiviteter og gør det muligt for spillere med et tydeligt fodboldpotentiale at fortsætte i sporten, selv om de lige nu er senere i deres biologiske modning. Det afgørende er, at der er reel bevægelse mellem talentudviklingssporene, når spillerens udvikling ændrer sig.
Fysisk matchning uden at sænke de fodboldfaglige krav
DBU bruger viden om fødselskvartal, vækst og modenhedsstatus til at kvalificere vurderingen, ikke til at erstatte den. Spilleren vurderes fortsat på spilforståelse, teknik, beslutninger, karakter og spidskompetencer. Viden om modning hjælper med at forstå, hvad der påvirker præstationen lige nu, og hvilken matchning der er mest relevant.
DBU følger spilleren over tid
En spiller skal ikke vælges til eller fra på baggrund af én kamp eller én samling. Gennem klubdialog, gentagne observationer, video og data følger DBU både spillerens aktuelle niveau og hans udvikling. Det giver et mere fair og mere præcist billede af, hvad spilleren kan nu, og hvad han potentielt kan blive til.
Klub, spiller og landshold skal hænge sammen
Den individuelle udvikling sker først og fremmest i klubben. Derfor peger DBU's vurderinger, landsholdsaktiviteter og dialog med klubben i samme retning. På tværs af U16–U20-landsholdene følger DBU udtagelser, spilletid, bevægelser mellem sporene og progression til næste landsholdsniveau. Det er sådan, DBU kan se, om indsatsen virker over tid.
Vores perspektiv for dansk talentudvikling
De foregående afsnit beskriver DBU's praksis. Her deler vi som forfattere vores egen vurdering af, hvad tallene betyder på længere sigt.
Den store refleksion for os er, om vi er dygtige nok til at arbejde med to ambitioner på samme tid. Vi skal selvfølgelig ville vinde og præstere på ungdomsniveau. Men vi skal samtidig sikre, at det aktuelle fysiske forspring ikke bliver adgangsbilletten til systemet, mens spillere med et stort langsigtet potentiale bliver sorteret fra for tidligt.
Værdien af Future 2.0 skal derfor ikke kun måles på resultaterne for U16 Future og U17 Future. Vi skal også se på, om spillerne fortsætter i sporten, bevæger sig mellem udviklingssporene og senere etablerer sig på U19-, U21- og seniorniveau. FIFA-rapporten fra VM i 2025 giver os et stærkt internationalt referencepunkt. Vores egne data over flere år skal vise, om vi faktisk lykkes med at skabe flere veje og bevare en større del af talentmassen.
Anne La Cour Thysen, Rasmus Porse og Kenneth Brogaard