Hvordan leder træneren sig selv gennem pres, modgang og uforudsigelige situationer?

Organisationer skal i stigende grad håndtere kompleksitet, kritiske og ugunstige situationer. Det stiller krav til ledere, som skal kunne agere hurtigt og kontinuerligt – og samtidig bevare deres egen wellbeing og evne til at præstere under pres.

Det samme gælder cheftrænere i fodboldklubber, for de er også ledere. De skal forberede holdet på næste kamp, samarbejde med staben og kommunikere med andre nøglepersoner i fodboldmiljøet.

Fodboldsporten er imidlertid en uforudsigelig branche, og det må træneren også forholde sig til og handle ud fra.

Her kommer begrebet resiliens ind i billedet. Ikke som et buzzword eller en individuel superkraft, men derimod som et begreb, der kan bruges til at forstå, hvordan organisationer og ledere på en succesfuld måde kommer igennem kriser og uforudsigeligheder.

Hvordan?

Det hører du om i denne podcast, som tager fat på resiliens som noget, der kan trænes, støttes og udvikles gennem relationer og kulturen i en organisation.

Erhvervspsykologisk ledelseskonsulent og Ph.d.Stud., Christina Hersom, samt fodboldtræner og tidligere landsholdsspiller, Morten Wieghorst, er med i studiet. På den måde får du både indsigt i forskningen bag resiliens, og hvordan resiliens er anvendeligt for trænere i elitefodbold.

Resiliens er ikke det samme som robusthed

Resiliens er i modsætning til begrebet trivsel kendetegnet ved, at der altid er et modgangselement (adversity) involveret. Det kan være en krise, udfordringer af svær karakter, en stressfuld situation eller stressfulde perioder. Der er noget, du skal møde og komme godt igennem.

En af misforståelserne ved resiliens stammer fra, at forskning tidligere har opereret med, at enten var folk resiliente eller ikke resiliente. Det udgangspunkt er forskningen gået væk fra og beskriver nu i stedet resiliens som mentale, sociale og relationelle processer, du gennemgår.

Et beslægtet ord er ’robusthed’, men det er ikke det samme som resiliens. Om robusthed bruges ofte det engelske ord ’resistance’, men resiliens handler om at tilpasse sig (at være adaptiv).

Morten Wieghorst blev i sin spillerkarriere introduceret for det sportspsykologiske felt af sin træner i Lyngby Boldklub, Kent Karlsson. Det er ikke et felt, han oplever, er udbredt blandt trænere selv, men han kan genkalde situationer i sin trænerkarriere, hvor han er kommet til kort og kunne have haft gavn af at kende til resiliens som en måde at arbejde med sig selv på:

»Men når det er noget, du kan træne og dygtiggøre dig inden for, er det ekstremt motiverende. […] Vi er alle sammen forskellige – ligesom erhvervsledere – og nogle vil sige: ’Det behøver jeg ikke’. Jeg vil helt klart mene, at der er en masse trænere derude på alle niveauer, som synes, det er spændende, at de kan dygtiggøre sig inden for det her felt.«

’Hvordan klarer jeg det her’?

Christina Hersom har gennem sin forskning udviklet et resilienstræningsprogram målrettet erhvervsledere, som består af tre kernekomponenter: Mine styrker, mit team, mit indre.

Dette udspringer blandt andet af den klassiske, positive psykologi om ”den autentiske leder”, som handler om at kende sig selv og sine styrker, og hvornår du bruger for meget eller for lidt af dine styrker. Det kan du også træne dig i.

Mentaltræning, som efterhånden er kendt i elitesportens verden, stammer primært fra den kognitive psykologi:

»Folk har ting kørende oppe i hovedet, og mange siger, at de ligger vågne om natten, og det hele kører rundt i hovedet. Her handler det om at blive bevidst om sit tankemønster. Jeg plejer at spørge: ’Er det hjælpsomt eller ej?’. Der er noget, der kan være rationelt og irrationelt i forhold til situationen, du står i.«

Det relationelle er vigtigt og en af de betydende resiliensfaktorer:

»Jeg kan forestille mig, at mange trænere føler, at de står alene og tænker: ’Hvem skal jeg gå til og ’afsløre’ det her?’«

Så et vigtigt element er at træne resiliens sammen, og at der er en åbenhed om, at situationerne kan være svære at stå i.

Da Morten Wieghorst blev træner, byggede hans erfaring på spillerkarrieren og kendskabet til spillet, »men ledelseserfaring havde jeg ikke, og jeg stod i mange situationer og tænkte: ’Hvordan klarer jeg det her?’« Samtidigt vurderer han, at trænere ofte står i en situation, hvor de har følelsen af, at det er svært at tale med andre om den.

Her og nu-resiliens

I podcasten nævner Morten Wieghorst to ekstreme situationer. Den ene er fra tiden i FC Nordsjælland, hvor Jonathan Richter var ude for en ulykke:

»Det var en svær tid for alle omkring Jonathan Richter, for ingen havde prøvet at stå i en sådan situation før. Trænere og ledere i klubben så på spillerne, og hvordan de håndterede situationen. De fleste spillere sagde, at de godt kunne spille. Men vi kunne se på de fleste, at nej, det kunne de ikke. Så vi blev nødt til at tage en beslutning for dem i en ekstrem situation.«

Den anden er fra EM 2021, hvor en kritisk situation med Christian Eriksen og noget fra fodboldbanen »har kæmpestore følgevirkninger.«

I forlængelse af eksemplerne fortæller Christina Hersom, at crisis management-forskning sætter det forudsigelige over for det uforudsigelige. De ekstreme situationer er fuldstændig uforudsigelige, og her handler resiliensstrategien dels om, at du som træner skal lede holdet og sørge for dem. Det er her, vi taler om lederskabet. Dels handler strategien også om, hvad med dig som leder i den situation?

»Du skal både kunne lede dig selv i situationen og lede andre. […] Vi er meget udadrettede mod andre og dem, du skal lede. Men der er stadig dig, der skal lede i sådan en situation.«

Morten Wieghorst fortæller, at der også er et tidselement i forhold til den næste kamp, og her fortæller Christina Hersom om det, der betegnes som her og nu-resiliens.

Resilienslæringen og -strategierne er væsentlige for at kunne overføre erfaringer fra én situation til en anden – som forhåbentlig ikke opstår.

»Gennem livet støder vi på kriser og uforudsete hændelser. Ved at blive bevidst om, hvad der rent faktisk sker hos dig som leder – udover at sørge for at kommunikere og hente hjælp – kan du bygge på til at kunne stå stærkere fremover.«

Dette kan simuleres i resilienstræning med spørgsmål såsom: Hvad gik der gennem hovedet på dig? Hvordan havde du det, da du stod der? Hvad gjorde du? Hvad gjorde du sammen med de andre?

Fra succes til sårbarhed i Swansea

Efter at have haft succes i Swansea i Premier League, stod Morten Wieghorst i en situation som træner, hvor resultaterne udeblev, og presset blev bygget op både indefra og udefra. Stemningen begyndte at vende, og nogle af de mere lokale trænere i staben begyndte at ændre adfærd.

»Det var ret interessant, for vi skal stadig samarbejde, og vi har stadig de samme mål. […] Fra at have været en succesrig konstellation, bliver det meget sårbart. Og der sker det i sidste ende, at Michael Laudrup bliver fyret, og jeg og to andre ryger med i faldet.«

Her er en masse »psykologiske mekanismer i gruppen og individet«, påpeger Christina Hersom. Det er ikke altid, du kan sætte ord på, hvad der sker, men du kan mærke det. Her handler det i stedet om teamresiliens, og hvad I gør sammen som mennesker.

Men for at blive ved resiliens hos den individuelle træner er det relevant at vide, at resiliens bygger på individuelle, sociale og miljømæssige ressourcer. De tre elementer hænger sammen, når for eksempel en træner ender i en kompleks situation.

En øvelse i at opbygge resiliens

En måde at træne resiliens på er at starte med et generisk spørgsmål såsom: »Hvornår var det allersværest i situationen?«

Morten Wieghorst svarer på spørgsmålet ved at vende tilbage til tiden i Swansea, hvor han var afhængig af andre over flere uger, men fornemmede, at de ikke længere var i samme båd:

»Det allersværeste var, at når du går ind til et job, og du tænker, at du er i et team, du har de samme mål, og du handler efter at skulle forberede et fodboldhold til at præstere om lørdagen, og du så fornemmer, at ’vi er ikke på samme side nu’.«

Som træner er en sådan opsplittet situation »forfærdelig at være i«, siger Morten Wieghorst, og derfor vil det næste resiliensspørgsmål lyde: »Hvad gjorde du for at komme igennem den periode?«

Morten Wieghorst peger blandt andet på én specifik ting, som han gjorde i situationen – nemlig at bygge broer. Og med ’broer’ henviser han til, at han talte med mange af de lokale trænere, som ønskede at blive i klubben, hvis en ny cheftræner skulle komme til i Swansea:

»Jeg ville bygge broer, for du er stadig ansat, og du har stadig et ansvar. Du ved ikke, hvornår det slutter.«

Opsummerende er resiliensstrategien ’at bygge broer’, og det leder frem til det næste og sidste resiliensspørgsmål: »Hvad har du lært af situationen?«

For Morten Wieghorst var det interessant at følge de enkelte personers reaktionsmønstre, for alle i staben var meget forskellige: Nogle trækker sig, nogle er mere offensive, og nogle bliver mere »ligeglade.«

»Og det er jo et studie i sig selv, og det er meget blandet, hvad jeg lærte. Men overordnet lærte jeg det, at vi kom igennem, og vi kan stadig grine. […] Det er det vigtigste, jeg tager med – også i andre situationer: Man skal huske, at solen også står på himlen i morgen.«

En udfordring kan være, at du bliver så opslugt af at være i situationen, at du glemmer at være fremsynet og »kigge én frem.«

Christina Hersom laver for åben mikrofon et lille papkort til Morten Wieghorst med hans udsagn. Det er et simpelt greb til at huske sin resiliensstrategi, fordi du kan have udsagnene med dig som en konstant påmindelse. De små strategier passer ikke på alle, og det, Morten Wieghorst fortæller, passer ikke nødvendigvis til dig og din personlighed.

Du lærer af og fra modgangen – ikke på trods af modgangen

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at resiliens er en disciplin, du kan og skal træne. Og det er ikke kun træning i to uger. Du er nødt til at arbejde langsigtet og til stadighed med resiliens, understreger Christina Hersom:

»Du er konstant under pres, og det er ofte i lange perioder. Der kommer det, vi kalder poly crisis, hvor mange situationer kan overlappe hinanden. […] Du skal blive ved med at træne det, for det er livslang læring.«

Morten Wieghorst beskriver, at resiliens kan bruges som et koncept og en erkendelse af noget, som du kan træne og blive bevidst om:

»Vi behøver ikke at fremstå, som om at vi som ledere eller trænere kan modstå alt. Vi skal være mere bevidste om, at andre ting er i spil – kulturen og måden, vi omgås hinanden på. […] Enhver vanskelig situation kan du trække noget ud af og lære noget af. Kig lidt bredere, når du er i situationen og tænk: ’Det her er en læringssituation. Det er skidesvært, men vi kommer til at lære af den og opnå resiliens.«

Resiliens indebærer dertil sårbarhed, påpeger Christina Hersom, og over tid kan du opbygge det, der hedder adaptiv resiliens og handlekraft, hvor du evner at stå stærkere:

»Som udgangspunkt indeholder det sårbarhed. Ellers taler vi om resistance, hvor du holder hænderne oppe og ikke vil tage imod det. Men du er nødt til at se det i øjnene. Du lærer af og fra modgangen – ikke på trods af modgangen.«