Fysisk belastning varierer med spillestil og positioner: Her er nye data fra kvindernes Champions League
Tilbagelagt løbedistance og højhastighedsløb giver ikke i sig selv et fuldt billede af de fysiske krav i international topfodbold. En ny UEFA-rapport fra Women's Champions League 2025/26 fremhæver, hvordan den fysiske belastning varierer med spillestil, positioner og kampens mest intensive perioder. Resultaterne giver samtidig indsigt i, hvordan fysisk og teknisk-taktisk træning kan tilrettelægges.
Rapporten analyserer den fysiske belastning fra kvartfinalerne til finalen i turneringen, herunder holdenes løbeaktivitet i forskellige spilfaser og kampenes mest fysisk krævende perioder. Et centralt perspektiv er, at spillere både skal kunne opnå, fastholde og gentage en høj intensitet gennem kampen.
I denne artikel kan du læse et resumé af analysen på dansk. Undervejs får du sidehenvisninger til den originale rapport, så du hurtigt kan finde flere detaljer om de emner, du interesserer dig for.
Artiklen fokuserer på to analyseområder fra rapporten:
Contextualised physical demands: Fysisk aktivitet i relation til boldbesiddelse, omstillinger og placering på banen.
Peak match demands: Kampens mest fysisk krævende perioder, målt over ét, tre, fem og ti minutter, samt tiden, spillerne tilbringer tæt på fastsatte intensitetsgrænser (side 19).
Trackingdata fra knockoutfasen
Rapporten bygger på trackingdata fra UEFA Women's Champions League 2025/26, som er indsamlet via Hawkeyes kamerasystem. Analyserne omfatter kampe fra kvartfinalerne til finalen og tager udgangspunkt i 90 minutters spilletid uden forlænget spilletid.
Positionsanalyserne omfatter 222 observationer af startende spillere med mere end 70 minutters spilletid. Analyserne af indskiftere omfatter 57 observationer med mere end 20 minutters spilletid (læs mere på side 5-6).
UEFA undersøger blandt andet den samlede løbedistance og højhastighedsløb, hvor sidstnævnte omfatter hastigheder over 19 kilometer i timen.
I sammenligningerne af holdenes fysiske profiler på side 13-16 anvendes gennemsnitsværdier for startende spillere med mindst 70 minutters spilletid. Disse opgørelser skal derfor adskilles fra rapportens samlede holddistancer, hvor både startende spillere og indskiftere indgår.
Fysisk aktivitet i relation til boldbesiddelse, omstillinger og placering på banen
Forskellige spillestile hænger sammen med forskellige fysiske krav
Der er betydelige forskelle i de fysiske profiler blandt turneringens otte kvartfinalister. Men hvordan adskiller profilerne sig, når den samlede løbedistance sammenholdes med højhastighedsløb?
Her er nogle hovedpointer (se også side 13, figur 4):
FC Barcelona og Bayern München kombinerer en høj samlet løbedistance med mange meter tilbagelagt ved hastigheder over 19 kilometer i timen.
OL Lyonnes og Real Madrid tilbagelægger derimod færre meter samlet set, men har en relativt høj volumen af højhastighedsløb.
Arsenal og Wolfsburg har den modsatte profil med relativt høj samlet løbedistance og færre meter ved høj hastighed.
Eksemplerne viser, at hold på samme konkurrenceniveau kan have forskellige fysiske belastningsprofiler. Nogle hold tilbagelægger mange meter med en relativt mindre andel højhastighedsløb, mens andre løber kortere samlet set, men tilbagelægger flere meter ved høj hastighed.
En høj samlet løbedistance er derfor ikke nødvendigvis udtryk for større fysisk kapacitet, ligesom færre tilbagelagte meter ikke nødvendigvis afspejler et lavere fysisk niveau. Det er væsentligt at undersøge både løbedistancen og intensiteten, når holdenes fysiske præstationer sammenlignes.
Boldbesiddelse ændrer den fysiske belastning
Hvordan varierer det enkelte holds fysiske belastning, når det har bolden, sammenlignet med når det ikke har bolden?
På tværs af de otte kvartfinalister er den samlede løbedistance cirka fem meter højere per minut i boldbesiddelse end uden boldbesiddelse. Derimod ses ingen signifikant forskel i højhastighedsløb mellem de to spilfaser (side 14).
Alligevel er der forskelle mellem holdene, som er værd at bemærke (side 14-15, figur 5):
FC Barcelona registrerer relativt lidt højhastighedsløb i boldbesiddelse, men væsentligt mere uden bolden.
Bayern München har et højt fysisk output med bolden og arbejder samtidig ved høj hastighed over kortere distancer uden bolden. UEFA fortolker sidstnævnte som et udtryk for en spillestil, hvor holdet søger at generobre bolden hurtigt.
OL Lyonnes skiller sig ligeledes ud med væsentligt mere højhastighedsløb uden boldbesiddelse end med bolden.
Forskellene viser, at den fysiske belastning dels varierer mellem holdene, dels afhænger af, hvilken spilfase der undersøges. For eksempel kan et hold have relativt få højhastighedsløb med bolden, men væsentligt flere uden bolden.
UEFA's rapport peger således på, at det er relevant at undersøge, hvordan løbeaktiviteten fordeler sig mellem spilfaserne, når trænere skal vurdere spillernes fysiske belastning og tilrettelægge træningen.
Antallet af omstillinger forklarer ikke nødvendigvis omfanget af højhastighedsløb
Omstillinger forbindes ofte med høj fysisk intensitet. UEFA finder imidlertid kun en svag negativ sammenhæng mellem antallet af omstillinger og den samlede distance tilbagelagt ved hastigheder over 19 kilometer i timen (r = -0,17).
Resultaterne viser, at antallet af omstillinger kun har en svag sammenhæng med omfanget af højhastighedsløb. UEFA peger på, at omstillingernes varighed, intensitet, placering på banen og taktiske udførelse kan være mulige forklaringer på variationen (side 17, figur 8).
Det adskiller sig fra UEFA's analyser af EM 2025, hvor sammenhængen mellem antallet af omstillinger og højhastighedsløb var væsentligt stærkere. Mens flere omstillinger ved EM 2025 i højere grad var forbundet med mere højhastighedsløb, viser analysen af kvindernes Champions League, at sammenhængen ikke gør sig gældende i samme omfang.
UEFA peger på flere mulige forklaringer på forskellene – herunder turneringernes kampformat. Champions Leagues kvart- og semifinaler afvikles over to opgør, mens finalen og EM's knockoutkampe afgøres i én kamp med mulighed for forlænget spilletid. Andre mulige forklaringer er:
Omstillingerne i Champions League kan have været kortere, mindre intensive eller foregået i områder af banen, hvor spillerne ikke havde behov for at tilbagelægge længere distancer ved høj hastighed.
Som et tænkt eksempel vil en omstilling, hvor et hold hurtigt generobrer bolden og spiller korte afleveringer, ikke nødvendigvis stille de samme fysiske krav som en omstilling, hvor spillerne skal sprinte over længere distancer for at udnytte pladsen bag modstanderens forsvar.
Det er væsentligt at understrege, at der er tale om mulige fortolkninger af rapportens resultater, idet UEFA ikke dokumenterer, hvilke af disse forhold der forklarer forskellen mellem turneringerne.
Kampens mest fysisk krævende perioder
Centrale midtbanespillere skal opretholde høj intensitet over længere tid
UEFA's analyse af kampenes mest fysisk krævende perioder viser, at belastningen varierer på tværs af positioner. Forskellene er særligt tydelige, når intensiteten skal opretholdes over længere tid.
I de mest krævende timinuttersperioder tilbagelægger defensive midtbanespillere i gennemsnit 134 meter per minut. For ottere og tiere er tallet 132 meter per minut, mens centrale forsvarsspillere tilbagelægger 121 meter per minut (side 20, tabel 5).
Ifølge UEFA afspejler dataene centrale midtbanespilleres omfattende opgaver i forskellige spilfaser og behovet for at fastholde et højt fysisk output over længere perioder.
Evnen til at gentage høj intensitet er væsentlig
UEFA undersøger også, hvor længe spillerne arbejder tæt på fastsatte intensitetsgrænser i forbindelse med kampens spidsbelastninger.
Defensive midtbanespillere tilbringer mest tid tæt på intensitetsgrænserne på tværs af de undersøgte tidsvinduer. Ved timinuttersvinduer er gennemsnittet 13,1 minutter mod 12,2 minutter for ottere og tiere og 4,3 minutter for centrale forsvarsspillere (side 21, figur 9).
Der er dog betydelig variation inden for samme position. For defensive midtbanespillere strækker intervallet inden for én standardafvigelse fra gennemsnittet sig fra cirka 2 til 23 minutter (side 22).
På holdniveau finder UEFA ingen signifikante forskelle mellem kvartfinalisterne. Bayern München skiller sig dog ud ved at tilbringe moderat længere tid tæt på spidsbelastningsniveauerne, særligt over længere perioder (side 24).
Resultaterne understreger betydningen af at tilpasse træningen til både positionernes krav og spillernes individuelle belastningsprofiler. Aerob kapacitet og restitution under mindre intensive perioder fremhæves også som vigtige forudsætninger for at opretholde og gentage høj fysisk intensitet gennem kampen (side 22).
Hyppige skift i boldbesiddelse kendetegner de mest intensive perioder
Spidsbelastninger forekommer på forskellige tidspunkter i løbet af kampene. UEFA registrerer blandt andet en tydelig forekomst ved kampstart hos de startende spillere og efter indtræden hos indskifterne i anden halvleg. Derudover viser rapporten ikke et entydigt tidspunkt for de mest krævende perioder.
Analysen viser desuden, at indskiftere ofte kan arbejde ved et højere fysisk niveau end spillere, der allerede har været på banen i længere tid. Dermed kan indskiftninger bidrage til at kompensere for et faldende fysisk output hos de øvrige spillere (læs mere på side 25, figur 13).
Et af de centrale fund er sammenhængen mellem spidsbelastninger og skift i boldbesiddelse. Desuden er de mest krævende perioder kendetegnet ved hyppige skift mellem offensive og defensive opgaver.
Over en hel kamp registreres gennemsnitligt 1,64 skift i boldbesiddelse per minut. I de mest intensive étminutsperioder stiger tallet til 3,1, mens de mest intensive treminuttersperioder har 2,9 skift per minut.
Boldbesiddelsen skifter dermed næsten dobbelt så hyppigt i de mest fysisk krævende perioder som i kampen som helhed (side 27, figur 15). Samtidig viser rapporten, at defensive midtbanespillere og kantspillere gennemfører en større andel af deres mest intensive étminutsperioder uden boldbesiddelse end centrale forsvarsspillere og backs (side 28, figur 16).
Fysiske krav på træningsbanen og i kamp
Analysen af kvindernes Champions League 2025/26 viser, at fysisk belastning skal vurderes ud fra intensiteten kombineret med den samlede aktivitetsmængde, og hvor længe spillerne arbejder ved høj intensitet.
Rapporten pointerer samtidig, at en enkelt periode med maksimal intensitet i træningen ikke entydigt afspejler kampens fysiske krav. Det er også væsentligt at tage højde for, hvor længe spillerne arbejder tæt på spidsbelastningen, deres evne til at opretholde intensiteten over længere perioder, og hvordan kravene varierer mellem positioner og hold.
Som træner kan du og din stab bruge analyserne som referencepunkt til at vurdere intensiteten i teknisk-taktiske træningsøvelser – herunder small-sided, medium-sided og large-sided games.
Øvelsernes varighed, restitutionsperioder, gentagelsesfrekvens og tiden til trænerinstruktion er relevante parametre, når træningspas med høj intensitet skal evalueres og tilrettelægges (side 30).
