Straffespark og forlænget spilletid i international topfodbold: Hvad er succesraten, og hvilken indflydelse har de nye indskiftningsregler?

I internationale slutrunder bliver knockoutkampe ofte først afgjort efter 120 minutter. Siden 2020 har cirka 40 procent af knockoutkampene ved de undersøgte internationale turneringer for kvinder og herrer budt på forlænget spilletid, mens cirka hver fjerde kamp er endt i en straffesparkskonkurrence.

Samtidig har de nye indskiftningsregler ændret trænernes muligheder for at disponere over spillerne gennem 120 minutter. Med mulighed for op til seks indskiftninger i kampe med forlænget spilletid kan sammensætningen af holdet på banen være markant anderledes, når en straffesparkskonkurrence begynder. Det rejser blandt andet spørgsmål om, hvem der tager straffesparkene, og om startere og indskiftere har samme succesrate.

Det undersøger en ny forskningsartikel om straffesparkskonkurrencer i internationale turneringer for kvinder og herrer før og efter indførelsen af de nye indskiftningsregler. Bag studiet står Mourad Amraoui, Sebastian Høyvik Skjold, Xiaobin Wei, Peter Krustrup og Geir Jordet.

Peter Krustrup, der er professor i sport og sundhed på Syddansk Universitet, har gennem en årrække forsket i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencer. Interessen går tilbage til hans UEFA Pro-Licensopgave fra 2016 om forlænget spilletid i internationale turneringer.

Sammen med Mourad Amraoui har Peter Krustrup skrevet denne artikel, som præsenterer nogle af de centrale fund fra deres nyeste forskning, som netop er udkommet i det internationale tidsskrift Biology of Sport: Starters and substitute players’ appearance and performance in penalty shootouts in major international football tournaments for men and women before and after the 5+1 substitution rule.

Herrelandsholdets historik

Inden vi tager fat på den nye forskningsartikel, ser vi tilbage på det danske herrelandsholds historik, som har været præget af en meget lav succesrate i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencer.

Mere præcist er det blevet til otte nederlag ud af ni forsøg, hvoraf der har været fire nederlag ud af fire fra 2018 til 2026. Danmark har endnu til gode at vinde i forlænget spilletid og har tabt tre gange – senest mod England i EM-semifinalen i 2021 og mod Portugal i Nations League-kvartfinalen i 2025. Seks gange er herrerne endt i en straffesparkskonkurrence.

I de seks straffesparkskonkurrencer er det blevet til fem nederlag og én sejr, som kom i semifinalen mod Holland ved EM i 1992. De tabte kampe husker vi også: Først mod Spanien i EM-semifinalen i 1984, så mod Argentina ved det uofficielle VM i 1993, dernæst mod Bosnien-Herzegovina ved Kirin Cup i 2016, så mod Kroatien i ottendedelsfinalen ved VM i 2018 og senest mod Tjekkiet i VM-playoff i 2026.

I de seneste tre straffesparkskonkurrencer har herrelandsholdet scoret seks mål på 14 forsøg, hvilket giver en succesrate på 43 procent samlet set. Startere har scoret tre gange på syv forsøg, mens indskiftere ligeledes har scoret tre gange på syv forsøg. Til sammenligning er succesraten i straffesparkskonkurrencer generelt i gennemsnit cirka 70 procent. Når herrelandsholdet har sparket straffespark i ordinær spilletid, er succesraten 85 procent set over perioden fra 1998 til 2026 med 40 scoringer på 47 forsøg.

428 straffespark og 43 straffesparksturneringer

I den netop udgivne forskningsartikel analyserede Peter Krustrup og kolleger alle VM- og EM-turneringer for kvinder og herrer samt de olympiske turneringer for kvinder i perioden fra 2013 til 2025.

På tværs af køn og nationer blev der i disse turneringer sparket 428 straffespark i 43 straffesparkskonkurrencer fordelt på 20 straffesparkskonkurrencer for kvinder og 23 for herrer.

I studiet blev det undersøgt:

1. om der var forskelle mellem perioden 2013 til 2020 med 3+1 indskiftere og perioden 2020 til 2025 med 5+1 indskiftere

2. hvordan startere og indskiftere fordelte sig blandt straffesparksskytterne

3. hvordan succesraten var for henholdsvis startere og indskiftere.

»Evnen til at vinde i forlænget spilletid og ved straffesparkskonkurrencer er blevet altafgørende for at få succes i moderne topfodbold,« fortæller Peter Krustrup, projektleder og professor i sport og sundhed på SDU. I de seneste årtier har 90 procent af alle medaljevindere i de store turneringer skullet igennem 120-minutterskampe. 120-minutterskampe forekommer langt hyppigere for de fleste landshold i både herre- og kvindefodbold, fordi de store turneringer har fået langt flere deltagere, der er flere playoffkampe i kvalifikationsturneringerne, og reglen om udebanemål er fjernet.

»Se bare Danmarks herrelandshold. I en 50-årig periode fra 1964 til 2014 var vi i 120-minutterskampe fire gange, mens vi i en 10-årig periode fra 2016 til 2026 har været i forlænget spilletid fem gange med fem nederlag til følge. For at få succes på landsholdsniveau i de kommende årtier må vi gøre alt for at blive bedre til at håndtere knockoutkampe, forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencer, og vores igangværende forskning kan ses som et bidrag til dette arbejde,« siger Peter Krustrup.

Den nye undersøgelse bekræfter, at der er en hyppig forekomst af forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencer i internationale turneringer. For både herrer og kvinder siden 2020 er cirka 40 procent gået i forlænget spilletid, og cirka 25 procent er gået i straffesparkskonkurrence. Det svarer til 12-13 kampe med forlænget spilletid og otte kampe med straffesparkskonkurrence i turneringer med 32 hold, der går videre fra puljespillet, såsom i herrernes VM, og halvdelen heraf i turneringer med 16 hold, der går videre, såsom i kvindernes VM (se figur 1). 

»Et meget spændende og nyt fund i undersøgelsen er, at der nu er en overvægt af indskiftere, der sparker straffespark i de internationale turneringer for herrer. Vi ser en stigning fra 28 procent før 2020 til hele 61 procent efter 2020. Andelen af indskiftere, der sparker i straffesparkskonkurrencerne i de internationale turneringer for kvinder, er gået fra 26 til 37 procent,« fortæller Mourad Amraoui, der er førsteforfatter på forskningsartiklen.

Når mere end tre ud af fem straffesparksskytter i knockoutkampene er indskiftere, får indskifterne oftere en afgørende rolle i de store turneringer. Eksempler er Italiens Domenico Berardi ved EM i 2021 og Argentinas Gonzalo Montiel ved VM i 2022. Derudover scorede spanske Mikel Oyarzabal ved EM i 2024 og Ferran Torres ved VM i 2026 som indskiftere det afgørende mål i åbent spil (se figur 2).

På det danske herrelandshold ses samme tendens, og Mourad Amraoui fortæller:

»I straffesparkskonkurrencerne fra 1984 til 2016 var der 16 startere og fem indskiftere, der sparkede (71 procent mod 29 procent), mens straffesparkskonkurrencerne mod Kroatien i 2018 og mod Tjekkiet i 2026 havde tre startere og seks indskiftere til at sparke (33 procent mod 67 procent). Det resulterede i tre scoringer på ni forsøg og dermed 33 procents succesrate for både startere og indskiftere.«

I et tidligere studie konstaterede forskergruppen, at indskiftere havde en lavere scoringsrate end startere ved straffesparkskonkurrencer ved EM og VM for kvinder og herrer med henholdsvis 61 procents succesrate for indskiftere og 74 procent for startere. I det nye studie har forskerne specifikt undersøgt perioden efter den nye indskiftningsregel og fundet, at scoringsraten har været lav siden 2020 – lige over 60 procent for både startere og indskiftere (se figur 3).

Bør indgå i taktiske oplæg

»Disse nye resultater er meget interessante. Med de nye indskiftningsregler vil der ofte kun være fire-fem markspillere tilbage på banen fra startopstillingen, når kampen går i straffesparkskonkurrence, og to-tre af dem er forsvarsspillere,« fortæller Peter Krustrup og uddyber:

»Det betyder, at mange af de spillere, der jævnligt sparker straffespark i ordinær spilletid, er skiftet ud. Dermed er det enten stamspillere med meget lidt straffesparkserfaring eller indskiftere, hvoraf en del er unge og relativt uerfarne, som står på straffesparkspletten og skal afgøre de store kampe. Det kan være med til at forklare, at vi på nuværende tidspunkt ser to afbrændere i gennemsnit per hold per straffesparkskonkurrence.«

I fremtiden bør der være større fokus på at have flere straffesparksskytter at vælge mellem, på at træne danske keepere i denne særlige – og oftere afgørende – disciplin og på at indtænke forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencer i både langsigtede og mere kortsigtede planer.

I 2016 viste Peter Krustrups spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 200 toptrænere, at de undervurderede forekomsten af forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencer, og at omkring halvdelen ikke inkluderede disse elementer i deres taktiske oplæg:

»Det bør ikke forekomme i dag. Alle landstrænere skal være forberedt på forlænget spilletid og straffespark og forberede deres hold og alle individuelle spillere på det. Og det er klart: Hvis det engelske landshold vil have Harry Kane – og det norske landshold vil have Erling Haaland – til at være klar til forlænget spilletid og stadig være på banen, når de skal ud i straffesparkskonkurrence, ja, så må de vælge at lade dem starte på bænken og skifte dem ind efter 45 minutter,« afslutter Peter Krustrup.