Gå til hovedindhold
GameChanger
ArtikelSportspsykologi

Stress, søvn og tankemønstre: Sådan restituerer akademispillere bedre fysisk og mentalt

Af Anne la Cour Thysen

Eliteakademispillere står over for særegne udfordringer, hvor de skal balancere intensiv træning, konkurrencer og ikke-sportslige forpligtelser såsom skole og familie.

Denne krævende livsstil øger risikoen for udbrændthed, skader og mental træthed. Restitution – det vil sige processen med at genopbygge både psykologiske og fysiologiske ressourcer – spiller en afgørende rolle i at opretholde spillernes sundhed, udvikling og præstation.

Netop denne problemstilling har Noam Barak undersøgt i forbindelse med sin kandidatuddannelse i psykologi. Undersøgelsen er gennemført hos Brøndby Masterclass og som en seks ugers restitutionsintervention. Formålet var at give unge atleter redskaber til at håndtere førnævnte krav effektivt med fokus på sammenhængen mellem mental og fysisk restitution.

I denne artikel kan du læse konklusionerne fra undersøgelsen, og her kan du downloade undersøgelsen i poster-format.

Træning af psykologisk fleksibilitet

Interventionen var målrettet U19-spillere og introducerede dem til restitutionsbegreber og praktiske værktøjer til at håndtere stress, tanker, søvn og vaner. Psykologisk fleksibilitet – evnen til at tilpasse sig forskellige situationer og fastholde fokus på målsætninger – var et centralt element i tilgangen. Interventionen bestod af workshops, psyke-uddannelse og praktiske øvelser med fokus på både kort- og langsigtede restitutionsstrategier.

I forlængelse heraf rapporterede spillerne dagligt om deres søvnvarighed og -kvalitet over ni uger:

  • Uge 1 og 2: Pre-intervention

  • Uge 3: Introduktion

  • Uge 4: Søvn

  • Uge 5: Tanke-håndtering

  • Uge 6: Søvn-håndtering

  • Uge 7: = Vaner

  • Uge 8: Klonklusion

  • Uge 9: Post-intervention

Programmets emner blev gennemgået i workshops over seks uger. Derudover blev der afholdt individuelle sessioner efter behov for at hjælpe spillerne med at håndtere specifikke udfordringer relateret til interventionens temaer:

  • Workshop 1: Introduktion
    Spillerne blev introduceret til betydningen af restitution og forskellen mellem kortsigtede strategier (fx kontrolleret vejrtrækning) og langsigtede praksisser (fx faste søvnrytmer). “Restitutionsparadokset” – hvordan spillere kan skade deres restitution i perioder med stort behov – blev også diskuteret.

  • Workshop 2: Søvn
    Deltagerne lærte om søvnens fysiologiske processer, dens betydning for restitution og strategier til at forbedre søvnhygiejnen. Praktiske tiltag omfattede etablering af nedtrapningsrutiner og begrænsning af skærmtid før sengetid.

  • Workshop 3: Tankehåndtering
    Fokus var på, hvordan atleter kan opfatte og håndtere deres tanker ved at genkende og distancere sig fra uhensigtsmæssige tankemønstre. Teknikker som tankemærkning og 3R-systemet (Registrer, Release, Refokuser) blev øvet for at fastholde koncentrationen under konkurrence.

  • Workshop 4: Stresshåndtering
    Spillerne diskuterede kroppens fysiske og psykologiske stressreaktioner og deres indvirkning på præstation. Afspændingsteknikker som diafragmatisk vejrtrækning, progressiv muskelafspænding og visualisering blev introduceret og afprøvet.

  • Workshop 5: Vaner
    Denne session fokuserede på bæredygtige adfærdsændringer gennem vaneopbygning. Spillerne identificerede restitutionsfremmende vaner, såsom reduceret skærmbrug og optimeret ernæring efter træning, og udarbejdede planer for implementering af nye vaner.

  • Workshop 6: Konklusion og feedback
    Spillerne gennemgik interventionens hovedtemaer og reflekterede over de mest værdifulde læringer. Feedbacken fremhævede relevansen af stresshåndtering og teknikker til tankedistancering, mens der blev foreslået mere interaktive øvelser til fremtidige forløb.

Interventionen gav blandede resultater:

Psykologisk fleksibilitet forbedrede sig markant hos to spillere, mens de øvrige fastholdt deres oprindelige niveau. Søvnlængden steg en smule, hvor én spiller i gennemsnit fik en ekstra times søvn per nat.

Højere score betyder færre søvntimer (1 = over 10; 4 = 8; 7 = under 5)

Dog forblev søvnhygiejne og søvnkvalitet stort set uændret, hvilket tyder på behovet for mere målrettede indsatser på disse områder.

Højere scorer betyder højere psykologisk fleksibilitet på en skala fra ét til syv (AAQ-II, Bond et l., 2011).

Deltagerne værdsatte de praktiske værktøjer og anbefalede flere interaktive elementer i fremtidige interventioner. Samlet set viste interventionen potentiale til at understøtte spillernes mentale og fysiske restitution, hvilket kan styrke deres robusthed og præstation.

Mere om restitution og vaner

Relateret indhold