To klubber fortæller: Fodbold er et fællesskab, der især formes uden for banen

Hvad er det egentlig, der gør et fodboldmiljø godt for piger?

Det kan være fristende at lede efter svaret ude på fodboldbanen: i træningskvalitet, faciliteter, udviklingsmuligheder og resultater. DBU’s Pigernes Stemme (2016) har tidligere undersøgt betydningen af fællesskab for piger, der spiller fodbold. Forskning i kvinders deltagelse i fodbold viser, at de sociale relationer og inkluderende fællesskaber har betydning for motivation og fastholdelse (Thing et al., 2017; Thing et al., 2020). Samtidig har undersøgelser af fodbold for piger vist, at fællesskab ikke opstår af sig selv, men skabes gennem relationer og sociale normer, hvor rollemodeller aktivt arbejder med at skabe et trygt miljø (Wirzén & Ekholm, 2024).

Det vil sige, at for spillere er fodboldsporten også meget andet. Den er det sted, hvor de møder venner, finder støtte og kan lægge hverdagen med skole og andre krav fra sig. Det sociale er ikke bare noget, der følger med fodbolden, men det er en vigtig del af selve oplevelsen af at spille.

Men hvordan ser det ud i praksis på et U19-pigefodboldhold? Og hvilken betydning har det, om fællesskabet udvikles i en breddeklub, hvor spillernes egne initiativer fylder meget, eller i en licensklub, hvor hverdagen i højere grad er organiseret omkring sportslig udvikling?

Det er spørgsmål, som Mathilde Fausbølls speciale fra Københavns Universitet tager fat på. Specialet udspringer af et større projekt, der omhandler ”Det gode fodboldmiljø for Piger og Kvinder”. Indsigterne fra projektet forventes at blive offentliggjort af DBU Samfund & Indsigter senere i 2026.

I specialet undersøger Mathilde Fausbøll i en henholdsvis en bredde- og licensklub, hvordan spillerne oplever fællesskab, samt hvordan klubbernes organisering og rammer skaber muligheder og begrænsninger for spillernes adgang til fællesskab og sociale relationer. Den udvalgte breddeklub er Skjold Birkerød Fodbold, og den udvalgte licensklub er FC Nordsjælland. Begge klubber er udvalgt af DBU som gode fodboldmiljøer for piger i henhold til ovennævnte projekt.

I denne artikel får du indblik i de centrale fund i specialet om de to klubbers måde at sætte rammer for fællesskab på. Af hensyn til diskretion i forbindelse med specialets udarbejdelse er det ikke muligt for GameChanger at udgive specialet i dets fulde længde.

Sådan er undersøgelsen lavet

Specialet er kvalitativt og har et idrætssociologisk fokus på spillernes egne oplevelser og hverdagspraksisser på et fodboldhold med piger. Der blev gennemført fire fokusgruppeinterviews – ét med U19-spillere og ét med U19-trænere i begge klubber. I alt deltog otte spillere og fem trænere. Derudover er der foretaget observationer i hver klub af træningspas og klubmiljø samt foretaget en dokumentanalyse af klubbers hjemmesider.

De valgte metoder supplerer hinanden. Interviewene giver adgang til spillernes og trænernes oplevelser, observationerne giver indblik i sociale interaktioner i praksis, og dokumentanalysen bidrager med klubbens officielle værdier og fremstilling. Specialet anvender dermed triangulering for at skabe en mere nuanceret forståelse af klubmiljøerne.

Analysen tager afsæt i Richard Tacons (2022) teori om social kapital i sportsorganisationer. Et centralt punkt er, at sociale relationer er afhængige af den organisatoriske kontekst, de indgår i. Klubbens struktur og aktiviteter er dermed med til at forme, hvem der mødes, hvordan relationer udvikles, og hvilke ressourcer spillerne får adgang til.

Fællesskabet opstår ikke af sig selv

I begge klubber beskriver spillerne, at der er et stærkt fællesskab. Fodbolden opleves som et frirum og en ”safe zone”, hvor spillerne kan være sig selv og få støtte fra andre. En spiller i Skjold Birkerød fortæller: »Så er vi tilbage i safe zone. Fordi man bare føler sig så tryg med holdet.«

Relationerne udvikler sig over tid fra at være relationer mellem holdkammerater til i nogle tilfælde at blive tætte venskaber. En spiller fra Skjold Birkerød beskriver udviklingen sådan:

»Det sociale på holdet er gået mere fra at være holdkammerater til, at man rent faktisk føler, at holdet og holdkammeraterne er blevet ens venner.«

Der er dog forskel på, hvordan fællesskabet understøttes i de to klubmiljøer. I Skjold Birkerød tager spillerne i høj grad selv initiativ til sociale aktiviteter, mens bestyrelsen understøtter initiativerne ved for eksempel at hjælpe med at etablere et festudvalg og stille lokaler til rådighed for sociale arrangementer i seniorafdelingen.

I FC Nordsjælland er fællesskabet i højere grad faciliteret af trænerne og understøttet af en tydelig værdibaseret kultur. En spiller beskriver, at netop kombination af et stærkt fællesskab og professionelt miljø gør holdet attraktivt:

 »Vi har et virkelig godt fællesskab. Især på vores hold. Når man kommer op, så er folk altid glade. Så man glæder sig til at komme herop. Og så er det jo også et meget professionelt miljø, så det er ret fedt, at vores trænere kan skelne mellem professionalitet og at have det sjovt.«

Det betyder ikke, at det ene fællesskab er bedre end det andet. Det viser snarere, at fællesskab kan organiseres på forskellige måder. Med Tacons (2022) begreb om social kapital i mente bliver det tydeligt, at klubbens struktur har indvirkning på, hvordan spillerne får mulighed for at opbygge relationer og fællesskaber.

De sociale rum betyder noget

Når spillerne fortæller om, hvor relationerne opstår, peger de ikke kun på selve træningen. Omklædningsrummet, tiden før og efter træning og sociale aktiviteter uden for banen bliver centrale i begge klubber. En spiller i Skjold Birkerød fortæller: »En træning bliver meget hyggeligere, når man bare kan mødes inde i omklædningsrummet.«

Omklædningsrummet beskrives som et sted, hvor spillerne kan tale sammen på tværs af de grupperinger, der ellers kan eksistere på holdet. De gentagne interaktioner og uformelle rutiner giver mulighed for at opbygge gode relationer over tid:

»Når man går herfra op til banen, er det ofte der, jeg føler, at man snakker mest. […] Så man ender ofte med at gå med nogen, man måske ikke altid går med. Og så får man lært dem lidt mere at kende. «

Spillere i FC Nordsjælland har en større træningsmængde, men trænerne prioriterer og faciliterer stadig sociale aktiviteter. Her arbejder trænerne med teamaktiviteter og en tryg og anerkendende kultur. En træner udtrykker således: »Vi udvikler fodboldspillere, men vi udvikler mindst lige så meget mennesker.«

Fællesskabet bliver ikke kun skabt af spillerne selv. Klubbens organisering er også med til at understøtte dannelse af relationer mellem spillerne. En træner fra FC Nordsjælland nævner at:

»[…] det her med, at de også får lov til at bare være sammen og snakke. Og igen det her med, at de har tid uden os i nærheden. […] når de går herfra ud til banen, for eksempel, synes jeg jo også er en aktivitet.«

Rollemodeller og lige vilkår

I Skjold Birkerød fremhæver spillerne også betydningen af en synlig ledelse, der arbejder for lige vilkår for kvinde- og herrefodbolden – for eksempel gode træningstider og faciliteter samt en oplevelse af at blive lyttet til. En spiller fra Skjold Birkerød fortæller:

»På trods af at vi er kvindesiden, bliver der lyttet lige så meget til kvindesiden, som der bliver lyttet til herresiden. […] Der er jo intet værre end at føle sig ignoreret, og det føler man slet ikke, at man bliver. Så klubben bare lytter til, hvad man har at sige, er næsten det vigtigste.«

Fællesskab er dermed ikke alene spillernes eller trænernes ansvar. Prioriteringer i klubbens ledelse er også med til at forme miljøet, så spillerne føler sig anerkendt og trygge. Det er derfor relevant at spørge, om arbejdet med det gode fodboldmiljø alene bliver placeret hos trænerne, eller om bestyrelse og klubledelse også tager ansvar for de organisatoriske rammer, som fællesskabet afhænger af.

Når fællesskabet også kan være en begrænsning

Gode rammer er ikke i sig selv en garanti for, at alle oplever sig som en del af fællesskabet. Specialet viser også, at sociale fællesskaber stiller forskellige krav til den enkelte spiller. I Skjold Birkerød har det stor betydning, at spillerne selv tager initiativ og bidrager til fællesskabet. For de piger, der ikke har et socialt overskud eller mulighed for at bidrage aktivt, kan de sociale normer og krav blive en begrænsning i forhold til deres adgang til fællesskabet.  

I FC Nordsjælland er adgangen til fællesskabet anderledes organiseret end i Skjold Birkerød. Spillerne er selekteret ind i et miljø med sportslige ambitioner, og den store træningsmængde betyder, at de bruger meget tid sammen. Det kan styrke relationerne, da tid sammen er en væsentlig faktor for social kapital. Omvendt kan den store mængde fodbold gøre det sværere at balancere sporten, skolen og socialt liv.

Figur 1 nedenfor giver et overblik over muligheder og begrænsninger for fællesskab og sociale relationer (social kapital) i henholdsvis Skjold Birkerød Fodbold og FC Nordsjælland.

Hvad betyder det for det gode fodboldmiljø?

Specialet viser, at fællesskab ikke bør forstås som noget, der automatisk følger med det at sætte spillere på samme hold. Klubbens rammer har betydning for, hvem der mødes, hvor ofte og hvilke muligheder spillerne har for at udvikle relationer.  I Skjold Birkerød gives der meget plads til spillernes egne initiativer, mens fællesskabet mellem spillerne i FC Nordsjælland i højere grad udspringer af trænernes struktur, klubbens værdigrundlag samt prioritering af fællesskabet.

Det gode fodboldmiljø for piger handler derfor ikke om at vælge mellem fællesskab og præstation. Det handler om at skabe organisatoriske rammer, hvor spillerne både kan udvikle sig som fodboldspillere og opleve, at de hører til et fællesskab.

Dette rejser spørgsmål om, hvordan danske fodboldforeninger, -klubber og -organisationer fremover kan arbejde mere strategisk med fodbolden for piger og kvinder, hvor fællesskab og trivsel prioriteres som en central del af klub- og talentudvikling.