Trænere skal motivere – men hvordan bliver de selv motiveret til at fortsætte som trænere?

Trænere spiller en afgørende rolle i den danske foreningsidræt (DIF, 2006; Team Danmark, 2025), ligesom det er tilfældet i fodboldmiljøer. De fungerer blandt andet både som rollemodeller og inspirationskilder og har dermed stor betydning for de fodboldmiljøer, som børn og unge møder i klubberne. Samtidig er trænerne med til at skabe rammerne for glæde, fællesskab og trivsel hos spillerne. Det betyder, at træneres rolle ikke alene handler om spillernes sportslige udvikling.

Selvom trænere har stor betydning for spillernes motivation og deres overordnede oplevelse af deres fodboldtilbud, er der også behov for at rette opmærksomheden mod trænerne selv. Trænerrollen er nemlig ofte forbundet med mange forskellige opgaver, krav og forventninger, som kan gøre rollen krævende at varetage (Kassim et al., 2022).

På den baggrund er det relevant at være opmærksom på trænernes egen motivation og trivsel – og mod de forhold, der kan være med til, at de fortsætter i rollen. En større forståelse heraf kan give fodboldklubberne samt DBU et bedre grundlag for at understøtte fodboldtræners motivation og trivsel og bidrage til, at de har lyst til at blive i trænerrollen.

Denne artikel tager afsæt i Cathrine Holm Simonsen og Mathilde Helbo Larsens speciale fra Københavns Universitet, der mere specifikt omhandler gymnastiktræneres motivation. Specialet indledes med et blik på den eksisterende forskning, der knytter sig til træneres motivation og trivsel på tværs af idrætsgrene, herunder også fodbold. Og det er denne viden, der formidles i aktuelle artikel.

Hvordan kan vi forstå motivation?

For at belyse den eksisterende litteratur om træneres motivation og fastholdelse er der gennemført en litteratursøgning i databasen SPORTDiscus. Derudover er det undersøgt, hvilke kontekstuelle forhold der ifølge den eksisterende forskning kan have betydning for træneres motivation. Kontekstuelle forhold skal her forstås som eksterne faktorer i trænernes omgivelser, som kan påvirke deres motivation.

Litteratursøgningen tager udgangspunkt i motivationsteorien Self-Determination Theory (SDT), som danner den teoretiske ramme for specialet. SDT handler om, hvor selvbestemt individets adfærd og motivation er – altså i hvor grad vi gør noget, fordi vi selv har lyst til det eller kan se mening med det, frem for at vi føler os presset eller styret til det (Ryan & Deci, 2000).

Individets motivation kan komme til udtryk på forskellige måder og spænder fra amotivation over fire forskellige former for ekstrinsisk (ydre) motivation til intrinsisk (indre) motivation. Indre motivation er den mest selvbestemte motivationsform og er særlig ønskværdig, da den understøtter trænernes trivsel og engagement i trænerrollen.

En central del af SDT er de tre basale psykologiske behov: autonomi, kompetence og tilhørsforhold (Ryan & Deci, 2000). Når de tre behov understøttes og opleves som opfyldt, hvilket også kaldes psykologisk behovsdækning, så bidrager de til trivsel og vedvarende engagement og skaber samtidig gode betingelser for indre motivation (Ravn, 2021).

Du kan læse mere om SDT i GameChangers tidligere artikel om træneradfærd og motivation i børne- og ungdomsfodbold:

• Ny analyse af fodboldmiljøer: Børn og unge sætter tal på ‘den gode træneradfærd’

• Træneradfærd og miljøets rammer: Sådan formes motivation i børne- og ungdomsfodbold

Hvad viser forskningen allerede om træneres motivation?

Den aktuelle forskning har primært undersøgt udøvernes motivation, herunder hvilken betydning træneren har for deres motivation og præstation (Allen & Shaw, 2009; Kassim et al. 2022). Også inden for fodboldsporten har der været fokus på, hvordan træneradfærd og rammerne i og omkring fodboldmiljøet er med til at forme børn og unges motivation, hvilket tidligere er blevet belyst på GameChanger.

Men hvad med trænerne selv? Hvad har ifølge forskningen betydning for deres motivation og lyst til at fortsætte i trænerrollen?  

Et studie af Alcaraz et al. (2015) fandt blandt 302 basket- og fodboldtrænere en sammenhæng mellem træneres oplevelse af basal psykologisk behovsdækning og deres motivation. Studiet viste særligt, at en højere tilfredsstillelse af behovene autonomi og tilhørsforhold hang sammen med mere selvbestemt motivation og større trivsel i trænerrollen.

Selvbestemt motivation dækker både over indre motivation og de mere selvbestemte former for ydre motivation. Ved disse motivationsformer engagerer træneren sig i trænerrollen, fordi den giver glæde og tilfredsstillelse eller fordi rollen opleves som meningsfuld og værdifuld for træneren selv – ikke på grund af ydre forventninger, krav eller belønning.

Derudover har tidligere studier undersøgt sammenhængen mellem træneres oplevelse af psykologisk behovsdækning og fastholdelse eller intention om at fortsætte i trænerrollen (Guzmán et al, 2015; Pope & Hall, 2015). Guzmán og kollegaer fandt blandt 286 spanske trænere inden for både holdsport og individuel sport, at oplevelsen af kompetence og følelsen af at være nyttig i trænerrollen hang sammen med trænernes fortsættelse i trænerrollen. Oplevelsen af kompetence blev identificeret som det vigtigste behov i forhold til at forudsige, om trænerne fortsatte i rollen eller ej. Studiet fandt dog ikke tilsvarende sammenhænge mellem oplevelsen af autonomi, tilhørsforhold eller selvbestemt motivation, og om trænerne blev fastholdt eller faldt fra.

Omvendt fandt Pope og Hall (2015) blandt 413 trænere fra 54 forskellige sportsgrene (herunder også fodbold) ingen signifikante sammenhænge mellem oplevelsen af psykologisk behovsdækning og trænernes intention om at fortsætte. Forskningen tegner dermed ikke et entydigt billede af sammenhængen mellem psykologisk behovsdækning og fortsættelse i trænerrollen.

Tre forhold, der kan have betydning for træneres motivation

Forskningen peger desuden på, at trænernes motivation ikke alene hænger sammen med deres oplevelse af de psykologiske behov. Forskellige kontekstuelle forhold i trænernes omgivelser kan ligeledes spille en rolle for deres motivation (Alcaraz et al., 2015; Rocchi & Pelletier, 2017; Allen & Shaw, 2009). Her fremhæver de tre forhold:

Det første forhold henviser til, at flere studier har undersøgt, hvorvidt relationen til udøverne har betydning for trænernes motivation. Både Alcaraz og kollegaer (2015) og Rocchi & Pelletier (2017) fandt, at trænere, som oplever deres udøvere som indre motiverede, rapporterer højere indre motivation og øget psykologisk behovsdækning i deres trænerarbejde. Rocchi & Pelletier (2017) fandt eksempelvis blandt 424 trænere på tværs af forskellige sportsgrene (herunder også fodbold), at trænernes oplevelse af udøvernes motivation hang sammen med større behovstilfredsstillelse, som igen var forbundet med mere selvbestemt motivation i trænerarbejdet.

Forskningen tyder hermed på, at det ikke udelukkende er trænerens adfærd, der har indflydelse på udøvernes motivation, men at udøverne også påvirker trænerne (Alcaraz et al., 2015).

Det andet forhold henviser til, at forskningen peger på, at støtte fra trænerkollegaer og organisationen omkring træneren kan have betydning for trænernes motivation (Rocchi & Pelletier, 2017; Allen & Shaw, 2009). I et kvalitativt studie i New Zealand fremhævede otte trænere blandt andet, at oplevelsen af, at organisationen var engageret i deres arbejde og anerkendte deres indsats, havde en betydning.

Derudover viste studiet, at relationen til andre trænere i organisationen havde indflydelse på trænerens oplevelse af kompetenceudvikling og tilhørsforhold. Allen & Shaws (2009) resultater peger på, at samarbejde og interaktion mellem trænere kan muliggøre udvikling af trænerfærdigheder, samtidig med at det også kan skabe følelsen af at høre til og være en del af et fællesskab. De pointer understøttes af Rocchi & Pelletier (2017), som fandt en signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af kollegial støtte og behovstilfredsstillelse. På den baggrund kan det tænkes, at både samarbejdet i trænerteamet og klubbens engagement i og anerkendelse af trænernes arbejde ligeledes kan have betydning for motivationen blandt fodboldtrænere.

Det tredje forhold, der er blevet undersøgt i relation til trænernes motivation, er muligheden for at udvikle sig i trænerrollen. Blandt 311 basket- og fodboldtrænere fandt Alcaraz og kollegaer (2015), at de trænere, som oplevede at have muligheden for at udvikle deres trænerfærdigheder, rapporterede højere indre motivation. Betydningen af udviklingsmuligheder går igen hos Rocchi og Pelletier (2017), der ligeledes identificerede professionel udvikling som en central kontekstuel faktor i træneres arbejde. Studiet undersøgte dog ikke den direkte sammenhæng mellem professionel udvikling og træneres motivation.

Mangler viden om trænernes egen motivation

Samlet set peger den eksisterende forskning på, at træneres motivation hænger sammen med flere forskellige forhold i det idrætsmiljø, de indgår i. Særligt oplevelsen af de basale psykologiske behov, autonomi, kompetence og tilhørsforhold, ser ud til at have betydning, ligesom relationen til spillerne, støtte fra andre trænere og organisationen samt muligheden for udvikling kan spille en rolle. Sammenhængen mellem disse forhold og trænernes fastholdelse er dog mindre entydig i litteraturen.

Flere af studierne, som er præsenteret ovenfor, fremhæver, at forskningen i træneres egen motivation fortsat er begrænset, og at der er behov for mere viden på området. Særligt er der også behov for mere viden om træneres motivation i en dansk sammenhæng.

Fremtidige undersøgelser kan med fordel undersøge, hvilke forhold der har betydning for danske fodboldtræneres motivation, trivsel og lyst til at fortsætte i rollen. Samtidig er der behov for viden om, hvordan indsatser, der fremmer træneres motivation og trivsel, kan udmøntes og struktureres i fodboldmiljøerne.