Ledelse af spillere med ADHD: Relationer og struktur sætter styrkerne i spil

Hvordan leder træneren en spiller med ADHD uden at reducere spilleren til sin diagnose? Og hvordan skaber træneren struktur og støtte, der kan være en styrke fremfor en begrænsning for spilleren på banen?

Det er nogle af de spørgsmål, Frederik Birk har undersøgt i sin Pro-opgave om ledelse af spillere med ADHD. Emnet udsprang af både private erfaringer og af arbejdet som assistenttræner og siden cheftræner i Brøndby IF.

I en ny podcast møder Frederik Birk overlæge, klinisk lektor og ph.d. Pelle Lau Ishøy fra Team for ADHD og Autisme ved Psykiatrisk Center Glostrup. Sammen fortæller de, hvad en træner skal forstå om ADHD, og hvordan en bedre forståelse for, hvem spilleren er inden for og uden for fodboldmiljøet, kan styrke relationen, kommunikationen og præstationen.

Samtidig arbejder Frederik i sin Pro-opgave ud fra en antagelse om, at spillere med ADHD kan være overrepræsenterede i dele af eliteidrætten. Han henviser blandt andet til et internationalt studie fra 2023, hvor der ses en højere forekomst af ADHD-symptomer i sportsgrene med høj intensitet. Han fremhæver samtidig selv et metodisk forbehold, fordi vurderingen i studiet tager afsæt i deltagernes egen oplevelse af symptomer.

Et gennemgående perspektiv er, at diagnosen ikke fortæller, hvem spilleren er, eller præcis hvilken ledelse spilleren har brug for. Derimod kan viden om ADHD hjælpe træneren med at være nysgerrig på individuelle behov, adfærd og reaktioner i en holdsport.

Det kræver også et bredere blik på spillerens liv. ADHD står ikke nødvendigvis alene, og  eksempelvis kan søvnproblemer, angst eller problematisk spilleadfærd være en del af det samlede billede. Derfor efterlyser Pelle Lau Ishøy en mere holistisk forståelse af personen frem for et ensidigt fokus på diagnosen.

Hvem er spilleren i og uden for fodboldmiljøet?

En af de oplevelser, der fik Frederik til at undersøge emnet i sin Pro-opgave nærmere, var mødet med en spiller, som Brøndby IF på forhånd var blevet gjort opmærksom på formodentlig havde ADHD. Spilleren var endnu ikke diagnosticeret, men klubben skulle være opmærksom på adfærdsmønstre – for eksempel vanskeligheder ved at koncentrere sig under plenum- og taktikmøder.

Trænerstaben talte om problemstillingen, men ifølge Frederik var det svært at omsætte disse fokuspunkter til tiltag, som hjalp spilleren i praksis. Erfaringen blev et eksempel på, at viden om en spillers udfordringer ikke i sig selv ændrer trænerens ledelse. Det kræver, at træneren forstår, hvad spilleren har brug for, og omsætter den forståelse til hverdagen.

Pelle Lau Ishøy beskriver ADHD som en tilstand, der blandt andet kan indebære udfordringer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Hyperaktiviteten kan ændre karakter gennem livet:

»Hvor den hos børn kan være motorisk, kan den hos voksne blandt andet komme til udtryk som mental uro og tankemylder.«

Kernesymptomerne fortæller kun en lille del, for det enkelte menneske er formet af sit liv og de miljøer, vedkommende har været en del af. Derfor kommer ADHD forskelligt til udtryk fra person til person.

Derfor er det relevant, at træneren interesserer sig for mere end spillerens adfærd under træning og kamp:

»Det handler også om at kende mennesket bag spilleren og interessere sig for mere end det, der foregår på grønsværen. Hvordan ser livet ud, når spilleren forlader træningsanlægget? Hvad foregår der hjemme? Hvordan sover spilleren?« siger Pelle Lau Ishøy.

Det, der foregår uden for fodbolden, kan ifølge Pelle have betydning for spillerens adfærd og præstation på banen. Frederik genkender perspektivet fra sin egen trænerpraksis og fremhæver relationen til Nicolai Vallys som et eksempel på betydningen af at interessere sig for hele mennesket og ikke kun for spillerens funktion på banen:

»Noget af det, der gjorde, at han blomstrede, var, at vi huskede at tale om andet end det, vi forventede af ham på fodboldbanen,« fortæller Frederik Birk.

Træneren skal få adgang til spillerens gnist

Som træner blev Frederik Birk optaget af, hvordan nogle af de egenskaber, han observerede, kom til udtryk i selve fodboldspillet:

»Det, jeg kunne se hos Nicolai Vallys, var, at når der var noget i spillets kompleksitet, der skulle knækkes, så han ofte løsningen før de andre.«

Omvendt kan en fastlagt struktur blive udfordrende. Når et hold skal holde en bestemt prestrigger og vente på det rigtige moment, kan utålmodighed få spilleren til at bryde ud af strukturen.

Frederik tilføjer et eksempel fra sin Pro-opgave, hvorigennem han erfarede, at der kunne være et ekstra gear i forhold til intensiteten og fysiologien:

»En af mine respondenter beskrev, at når han kom ind i »zonen«, var der ikke noget, der kunne holde ham tilbage.«

En respondent fortalte ligeledes om, hvordan han »elskede at arbejde under en træner, som var meget struktureret.« Spilleren vidste præcist, hvad der skulle ske onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Til gengæld var han udfordret af meget lange videomøder, fordi de kunne overstimulere ham kognitivt:

»Hvis han derefter skulle direkte ud til en times taktisk træning, hvor han samtidig skulle være knivskarp på detaljerne, var han helt kogt,« fortæller Frederik.

’Hvordan får vi sat dine styrker i spil?’ blev derfor et centralt spørgsmål i arbejdet Nicolai Vallys. Hans svar var i princippet: Sørg for, at jeg ved, at jeg har et punkt her og et punkt der.

»Hvis han havde de nødvendige referencepunkter omkring sig, kunne han selv klare resten ved at flytte sig og finde de rigtige løsninger.«

Ifølge Pelle indkapsler dette et paradoks hos personer med ADHD: De har ofte brug for struktur, rammer og rutiner for ikke at bruge for meget energi på almindelige hverdagsfænomener. Men hvis det bliver for rutinepræget, langsommeligt og trivielt, kan nogle miste gnisten og opmærksomheden. Derfor bliver trænerens opgave at finde en balance mellem frihed og struktur.

Eller som Pelle siger:

»Hvordan træneren får adgang til den der gnist. […] Kan træneren finde ud af, hvordan gnisten bliver tændt igen, kan magien jo potentielt komme til udtryk. Frederik er allerede kommet med eksempler på struktur, som både kan støtte den enkelte og holdet. Inden for den ramme kan budskabet være: ’Do your thing.’«

Samtidig forklarer Pelle, at stimulering af intuition kan være givtig, fordi personer med ADHD netop kan have en særlig evne til intuitivt at se løsninger, hvor andre ikke ser dem.

Dyrk relationen

Ledelse og tilpasset kommunikation er vigtig uanset spilleren. Alle er forskellige individer, og der findes forskellige veje ind til læring og forståelse, fastslår Frederik Birk.

For ham handler det om, hvordan og hvornår træneren kommunikerer. For eksempel er feedback en konstant del af elitefodbolden, men en besked bliver ikke nødvendigvis modtaget på samme måde i alle situationer, fordi en spiller med ADHD kan have svært ved at afkode:

»Vi vil gerne træne fodbold med høj intensitet, og feedbacken skal ofte komme relativt hurtigt og direkte. Men hvis spillerens emotionelle niveau er meget højt, kan tidspunktet være forkert.«

En træner, som deltog i Frederiks undersøgelse, oplevede, at en velment korrektion under et intensivt småspil blev opfattet som et angreb, fordi spilleren følelsesmæssigt var meget aktiveret:

»Derfor er timingen vigtig. Tonelejet er også vigtigt. Spilleren skal kunne mærke, at feedbacken gives for at hjælpe.«

Pelle peger i den forbindelse på en særlig følsomhed over for negativ feedback hos nogle personer med ADHD. En mulig forklaring er, at barnet eller den unge gennem opvæksten har mødt mange negative reaktioner på sin adfærd fra forældre, lærere eller jævnaldrende.

Det betyder ikke, at træneren skal undgå kritik. Men det øger betydningen af at observere, hvordan den enkelte spiller reagerer, og forstå, at en relativt neutral instruktion i nogle situationer kan opleves anderledes, end træneren havde tænkt den.

Det relationelle mellem træner og spiller er derfor afgørende. Frederik peger på, at hans relation til Nicolai Vallys blev bygget over tid og også rummede samtaler, der ikke handlede om fodbold. Da Frederik senere blev cheftræner, eksisterede der derfor allerede et relationelt fundament mellem dem.

Men samtidig må Frederik også erkende, at i relationen ligger også det faktum, at spillere kigger »på den person, der bestemmer, hvem der spiller i weekenden. Den rejection sensitivity, der kan være forbundet med udvælgelse og fravalg i fodboldverdenen, er derfor meget vanskelig for cheftræneren at komme fuldstændigt uden om.«

Træningsbanen er et interessant sted

Et andet centralt tema i samtalen er hyperfokus. Pelle beskriver, hvordan opmærksomheden hos personer med ADHD kan bevæge sig mellem meget lav og meget høj intensitet. Noget, der opleves som særligt interessant, kan få en høj grad af opmærksomhed, mens det kan være vanskeligere at rette fokus mod en aktivitet, der opleves som mindre stimulerende.

Han skelner mellem need to og nice to. En nødvendig opgave kan være vanskeligere at prioritere, hvis en anden aktivitet opleves som mere interessant.

I sport kan det intense fokus være en ressource. En spiller kan eksempelvis gentage den samme tekniske aktion igen og igen i jagten på at perfektionere den. Men intensiteten kan have en bagside, hvis spilleren fortsætter trods smerter eller har vanskeligt ved selv at regulere, hvornår aktiviteten bør stoppes.

Frederik genkender variationen i fokus fra træningsugen, og at afstanden til den næste kamp kan have betydning for nogle spilleres engagement:

»Træningsbanen er et virkelig, virkelig interessant sted. […] Hvis kampen ligger søndag, kan en onsdagstræning – undskyld mit franske – være et helvede både for spilleren med ADHD og for træneren. […] Når belønningen i form af søndagens kamp ligger langt væk, kan fokus være vanskeligere at fastholde.«

Når kampen nærmer sig, og træneren tydeligt kan forbinde træningsopgaven med det, spilleren skal lykkes med i weekenden, kan billedet ændre sig:

»Hvis spilleren får historien om, at det, du træner nu, er vigtigt for, at vi kan vinde på søndag, kan der pludselig komme et meget stærkt fokus.«

Med andre ord står træneren over for en tosidet opgave: 1) Du skal registrere, om spilleren er fokuseret eller ufokuseret. 2) Du skal forstå, hvad der i den konkrete situation hjælper spilleren med at rette sin opmærksomhed mod opgaven.

Tryghed og bekræftelse er nøgleelementer

Når Pelle Lau Ishøy skal sammenfatte ’god ledelse’ af spillere med ADHD, ligger han tæt på Frederiks konklusioner fra Pro-opgaven:

»Tryghed og validering er nøgleelementer i den daglige drift både på og uden for banen.«

Med validering mener Pelle bekræftelse af det, spilleren gør godt. Det betyder ikke, at kravene eller den kritiske feedback skal fjernes. En professionel fodboldspiller skal ifølge Pelle ikke »pakkes ind i vat«, men træneren kan være opmærksom på kommunikation og bekræfte de egenskaber, der gør spilleren værdifuld.

For Frederik rejser den individuelle tilpasning samtidig et spørgsmål om forskelsbehandling, og hans udgangspunkt er derfor:

»Vi skal i vores lederskab italesætte, at forskellighed er fair i vores miljø. Vi behandler alle forskelligt for grundlæggende at give dem lige muligheder.«

I Brøndby IF arbejdede Frederik og mentaltræneren blandt andet med små ark med tre til fem fokuspunkter før kamp. Spilleren fik fortsat det samlede taktiske oplæg og dertil fik han få individuelle fokuspunkter at rette opmærksomheden mod. Redskabet var i første omgang relevant i arbejdet med en spiller med ADHD, men da andre spillere så det, opstod spørgsmålet: Hvorfor ikke tilbyde det til alle?

»På den måde bliver Nicolai ikke gjort anderledes. Spilleren med ADHD får den støtte, der var hensigten, mens andre spillere måske også får tryghed og klarhed ud af redskabet.«

Pelle peger afslutningsvist på mentorship som et andet muligt greb til at støtte spillere:

»Der foregår meget i kulissen i en stor spillergruppe i løbet af en uge. En erfaren spiller kan fungere som en form for ’forlænget arm’ for træneren.«

På tværs af de forskellige greb vender samtalen imidlertid tilbage til relationen, og Pelle afslutter:

»Får du skabt den relationelle tryghed, kan du også få en enormt pligtopfyldende og ansvarlig fodboldspiller, som virkelig følger dig.«