Small-sided games: Sådan forbinder du træningens formål og spillernes læring

Small-sided games er en udbredt træningsmetode, og et studie blandt trænere fra nogle af Europas mest produktive akademier beskriver, hvordan småspil forbinder teknisk udvikling, taktisk forståelse og beslutningstagning.

Small-sided games handler om at reducere spillet, så færre spillere agerer på et mindre område eller spilfelt. Men små spilformater er ikke nødvendigvis det samme som small-sided games. Det afgørende er ikke kun antallet af spillere, men også banestørrelse, intensitet, formål og det læringsmiljø, træneren forsøger at skabe.

Det leder frem til centrale spørgsmål: Hvordan, hvornår og med hvilket formål implementeres small-sided games? Og hvordan sikrer træneren, at spillet understøtter det, spillerne skal lære?

I denne podcast deler Morten Bisgaard sin anvendelse af small-sided games og giver inspiration til, hvordan spillene kan bruges i træningsugen med afsæt i træningens formål, spillernes læring og forberedelsen til næste kamp.

Morten Bisgaard trækker på erfaringer fra både akademi- og førsteholdsfodbold. Han er nuværende assistenttræner i Vejle Boldklub, tidligere U17-cheftræner samme sted og tidligere U19-cheftræner i F.C. København.

Small-sided games ud fra fire formål

Med small-sided games kan træneren bryde spillet ned i en mere simpel kontekst, hvor spillerne eksponeres for færre informationer end i 11 mod 11. Derfor handler metoden i høj grad om træningsdesign: Hvordan bygges træningen op, og hvad er formålet med den?

Hvis træningens tema for eksempel er holdtaktisk, kan træneren starte med at prime dette tema i et mindre format med begrænsede fysiske krav og flere stop. Derefter kan træningen bevæge sig videre til et small-sided game med færre afbrydelser, højere intensitet og mere spilnær kompleksitet.

Morten Bisgaard arbejder ud fra fire overordnede formål, og valget af small-sided game afhænger af, hvor i træningsugen spillet skal indgå:

1. Det fysiske formål, hvor den fysiske træner er med til at definere de fysiske krav og den ramme, som det taktiske indhold kan kobles på.

2. Den individuelle udvikling, hvor enkelte spillere eller positioner kan træne specifikke færdigheder, for eksempel at en sekser skal orientere sig og scanne oftere.

3. Relationer mellem spillere – for eksempel mellem back og kant.

4. Det holdtaktiske formål, hvor spillet designes ud fra principper i holdets spillestil.

I akademisammenhæng er der en tendens til at prioritere spillernes individuelle udvikling, siger Morten Bisgaard med henvisning til sine erfaringer fra Vejle Boldklubs U17-hold og F.C. Københavns U19-hold. På seniorniveau er fokus i højere grad rettet mod resultater og holdets samlede udvikling, selvom spillerne fortsat har individuelle udviklingsplaner.

Her har small-sided games fortsat »helt afgjort« en betydning, siger han, »for spillerne bliver aldrig færdige med at lære.«

Flere informationer – større krav til beslutninger

Jo flere informationer en øvelse indeholder, desto større krav stiller den til spillernes beslutningstagning.

»Isolerede øvelser og kampsituationer, som du også kan kalde en form for small-sided game, hvor for eksempel venstre offensiv side spiller mod højre offensiv 3 mod 3, kan give noget positionsspecifikt. Putter du det ind i en kontekst med andre spillere og mål, så er det pludselig en anden læring, fordi der er en tydeligere retning i spillet,« siger Morten Bisgaard.

Et højt antal gentagelser kan være formålet med denne type øvelser. Jo færre spillere der er på banen, desto mere involveret bliver den enkelte spiller, og desto flere aktioner får spilleren.

»Det, at vi kan bruge 3 mod 3 og nedad, betyder, at spillerne har virkelig mange aktioner i forhold til det taktiske, presresistens, eller hvordan de klarer sig 1 mod 1 i defensivt eller offensivt bandespil. Du er hele tiden tæt på bolden i 1 mod 1, 2 mod 2 eller 3 mod 3. […] På seniorniveau vælger vi nogle gange bare 3 mod 3, fordi det er god træning, og spillerne elsker det.«

Når spillet bevæger sig over i 4 mod 4 eller 5 mod 5, falder antallet af individuelle aktioner. Til gengæld bliver træningen mere relationel. Dermed bliver spørgsmålet igen, hvilket formål der styrer træningen: den fysiske periodisering, det taktiske tema, relationerne mellem spillerne eller den individuelle udvikling.

Ifølge studiet fra University of Birmingham er der stærk evidens for, at small-sided games kan understøtte både teknisk færdighedsudvikling og taktisk adfærd. Når træningen skaber realistiske og pressede situationer, får spillerne mulighed for at udvikle perceptuelle færdigheder og beslutningskompetencer sammen med den tekniske udførelse.

I forlængelse af det peger Morten Bisgaard på, at trænerens opgave er at designe øvelser, der ligner kampsituationer så meget som muligt, alt efter hvad træningen skal udvikle.

»Har vi fokus på offensive eller defensive omstillinger, kan det være et wavegame, et progressionsspil eller et transitionsspil, som også bliver nævnt i artiklen. Er det opbygningsspil eller afslutningsspil, så designer vi øvelserne ud fra det.«

I Vejle Boldklub er 3 mod 3-intervalspil en favorit, men Morten Bisgaard fremhæver også flere andre spileksempler. Et klassisk Barcelona- eller Ajax-inspireret spil kan være 4 mod 4 + 3, som kan varieres på flere måder:

»Den centrale joker vil oftest være en sekser, der virkelig skal arbejde med sin orientering på banen, men også spillerne på ydersiden, som kan være centerbacks, skal hele tiden justere positioner i opspillet. […] Jeg elsker 4 mod 4 + 3. Jeg synes, det giver meget og kan spilles på forskellige måder,« siger Morten Bisgaard.

Han peger også på lige tals-spil, som giver en anden type læring. Her kan spillet deles op i zoner med +1, hvor træneren for eksempel starter med 2 mod 2 i den første zone med fokus på progression fra tidlig opbygning.

I F.C. København blev small-sided games særligt brugt til at indarbejde spillestilsprincipper. Et eksempel er 2 mod 2 på dage med fokus på zoneforsvar.

»Du har en førsteforsvarer, og du har en andenforsvarer. Brug en meget smal og lidt lang bane med små mål i begge ender. Så er det bare ren 2 mod 2, hvor der er en presser, og en giver støtte. Samtidig er der en udfordring for de offensive spillere: Hvordan bryder vi igennem og scorer mål?«

Constraints skal have en funktion

Tidligt på ugen begynder Vejle Boldklub ofte træningen med et mindre spilformat og få gentagelser, mens 11 mod 11 fylder mere senere på ugen, for eksempel på matchday -3. Her handler det om at føre det, holdet har trænet i de små formater, over i større og mere kampnære formater.

Constraints har en central funktion, fordi de kan gøre small-sided games mere relevante i forhold til det ønskede læringsmål, fortæller Morten Bisgaard. Hvis fokus for eksempel er opspil, kan constraints placeres hos det forsvarende hold for at fremkalde et mere kampnært scenarie.

»Det kan være at skabe nogle zoner, hvor spillerne ikke må bryde linjen, før bolden går ind i en bestemt zone. […] Det kan også være at lægge en offside-linje ind, begrænse antal berøringer, ændre banestørrelsen eller binde nogle spillere. […] Vi plejer at lave constraints på det hold, vi ikke har fokus på, for at dyrke den fase, vi har valgt til dagen.«

Det handler om at stille spillerne over for problemer, de skal løse. Samtidig skal spillerne kontinuerligt møde nye udfordringer i træningsdesignet.

I studiet fra University of Birmingham indgår trænere fra forskellige nationer, og en af respondenterne beskriver en progression fra 1 mod 1 til 2 mod 1, 2 mod 2, 3 mod 2 og videre derfra. Progressionen tager afsæt i boldbesiddelse og transitionsspil.

Undersøgelsen peger imidlertid også på, at brugen af small-sided games kan være kulturelt betinget. Det genkender Morten Bisgaard:

»Jeg tror også, der er noget regionalt i forhold til spillestil: Hvad er det for en måde, klubben har valgt, at spillerne skal spille på? I min egen erfaring fra England og Italien er der store kulturelle forskelle. I England tænker du mere på fysisk dominans og indsats, mens det i Spanien og Italien handler mere om omtanke: Vi skal lave sikker progression og finde den frie mand. I Holland er det meget 1 mod 1-duel og wings, der kan snyde modstanderen.«

Derfor handler om, hvordan du som træner bruger formatet. To trænere fra forskellige fodboldkulturer kan opstille et spil med samme antal spillere og samme ramme, men alligevel søge efter forskellige handlinger hos spillerne.

Den gradvise overførsel – og de største faldgruber

Når small-sided games skal overføres til større spilformater, handler det om at skabe flow og progression i træningen. Morten Bisgaard beskriver, hvordan opvarmningen kan prime spillerne ud fra dagens tema. Derefter kan trænerteamet sætte et mindre spil op, som gradvist fører over i et større spil. Hvis spillerne samtidig skal have en fysisk krævende træning, kan sessionen slutte med 3 mod 3-intervaller.

For at styrke overførbarheden arbejder trænerteamet med spilstop og coaching, »hvor du kan præge spillerne, tage dialogen med dem og spørge, hvordan de oplever det at stå i midten, eller hvilken position de har.«

Det er også i overførslen til det frie og større spil, at trænerne får testet, hvad spillerne har taget med sig fra de mindre formater. Har spillerne lært noget i small-sided games, inden de går over i 11 mod 11? Skaber de de trekanter, trænerteamet ønsker? Finder de de pres-triggers, som holdet har arbejdet med?

Morten Bisgaard peger samtidig på en række faldgruber ved small-sided games.

Den første er at lave en øvelse med for mange regler og dermed overkomplicere træningen.

»Jo flere constraints du laver, jo flere regler du putter på, jo mere komplekst bliver det. Det kan få den modsatte effekt af det, du egentlig gerne vil.«

En anden faldgrube er, at den træner, der skal give feedback, også står for alle reglerne. Det kan særligt blive en udfordring, hvis træneren er alene om træningen.

En tredje faldgrube er at overcoache.

»Spillerne vil gerne spille, og hvis du hele tiden stopper og siger, hvad spillerne skal, så får du heller ikke trænet relationen mellem dem.«

Derfor bliver et centralt spørgsmål, hvordan brugen af small-sided games hænger sammen med spillestilen og kan bruges til at træne specifikke kampbilleder.

Først og fremmest handler det om, at trænerne er tydelige over for spillerne om øvelsens formål, pointerer Morten Bisgaard. Det kan for eksempel være i forbindelse med et bølgespil, hvor principperne skal være tydelige.

»Det kan være en omstilling med først 1 mod 0, så 2 mod 1 den anden vej og 3 mod 2. Vi skal være helt tydelige om, hvad vi leder efter, og hvad vi vil se hos spillerne. De får en runde til at øve sig, og så kan vi tage et stop og sige: Vores principper er, at vi skal holde farten i angrebet. Hvis det bare er et fodboldspil, er vi ikke lykkedes med det.«

Kombinationen af small-sided, medium-sided og large-sided

Studiet fra University of Birmingham fremhæver medium-sided og large-sided games som formater, der øger den taktiske kompleksitet og i højere grad kan bruges til at skabe kamprealistiske scenarier.

Morten Bisgaard giver et eksempel på, hvordan small-sided, medium-sided og large-sided games kan kombineres hen over en træningsuge. Det hænger også sammen med den fysiske periodisering.

»Om tirsdagen på matchday -4 vil vi oftest have fokus på små områder, så bliver det helt naturligt small-sided. Onsdag og torsdag bliver det større, hvor vi også kommer tættere på kamp og dermed mere taktisk. Jeg elsker medium- og large-sided games – 6 mod 6 + 4, 7 mod 7 + 3, 8 mod 8 + 2 – hvor dem, der har bolden, altid er 10 spillere. Så har vi både øvet noget på bolden og out of possession.«

Set over en uge bliver det, der er trænet i small-sided games, gradvist samlet i større formater. Både i F.C. København og Vejle Boldklub har Morten Bisgaard arbejdet med en taktisk periodisering, hvor der for eksempel kan være fokus på fase 1 om tirsdagen, højt pres om onsdagen og genpres om torsdagen.

Det giver også træneren mulighed for at koble ugens læring sammen for spillerne:

»Den allerbedste coaching, du kan give, er: Kan I huske, hvad vi trænede i begyndelsen af ugen? Kan I huske det spil – for eksempel 4 mod 4 + 3 – og hvad vi lærte af det? Det har en god effekt, og det kan teste spillerne i, om de efter to dage kan huske, hvad de trænede og ikke mindst lærte.«

Det, der gør small-sided games særligt brugbare, er, at de giver spillerne mange aktioner og trænerne mange svar. De giver indblik i spillernes færdigheder både individuelt og relationelt, og de kan kobles direkte til det, spillerne arbejder med i deres udviklingsplaner.

Derfor er small-sided games ikke kun et spørgsmål om at gøre spillet mindre. Det er et spørgsmål om at gøre træningen skarpere: Hvad skal spillerne lære, hvilke informationer skal de handle på, og hvordan skal øvelsen hjælpe dem med at overføre læringen til kampen?