DBU Future i lyset af U17-VM: Hvem bliver udvalgt, og hvem risikerer at blive overset?

Når spillere udvælges til international U17-fodbold, er det ikke kun de fodboldmæssige kvaliteter, der tegner et mønster. Fødselsdato, alder og fysisk størrelse er også skævt fordelt blandt de spillere, der bliver udvalgt.

Det viser FIFA’s analyse af U17-VM i Qatar i 2025, som omfatter 1.008 spillere fra 48 landshold. Kenneth Brogaard, talentudviklingschef for drenge/herre hos DBU, har sat FIFA’s resultater ind i en dansk kontekst og beskrevet, hvad de kan fortælle om arbejdet med DBU Future 2.0.

Et af de tydeligste mønstre blandt spillerne på tværs af nationer handler om relativ alderseffekt. Samlet var 39,4 procent af spillerne ved slutrunden født i første kvartal, mens 27,4 procent var født i andet kvartal. Det betyder, at næsten to tredjedele af spillerne var født i årets første halvdel.

Blandt holdene, der udgik efter gruppespillet, var 27,7 procent af spillerne født i første kvartal. I 1/16-finalerne steg andelen til 37,2 procent, og blandt semifinalisterne var 51,2 procent født i årets første tre måneder.

Ifølge Kenneth Brogaard er disse data relevante i relation til en grundlæggende udfordring i talentudvikling: at kunne skelne mellem spillerens aktuelle fysiske forudsætninger og spillerens langsigtede fodboldpotentiale:

»Det helt grundlæggende formål er, at talentfulde spillere ikke skal overses, blot fordi de er senere i deres biologiske modning end deres jævnaldrende.«

De ældste og fysisk største fylder mest i trupperne

I hvilket kvartal spillerne er født, er ikke det eneste interessante datapunkt i FIFA’s analyse. Den viser også, at de hold, der nåede længst, i gennemsnit havde fysisk større spillere.

Gennemsnitshøjden var 177,1 centimeter blandt holdene, der udgik efter gruppespillet, mens den var 181,7 centimeter blandt semifinalisterne. Samtidig stod 17-årige for 92,5 procent af spilletiden i semifinalerne mod 74,4 procent blandt holdene, der udgik efter gruppespillet.

Tallene kræver dog en vigtig præcisering, siger Kenneth Brogaard:

»Det er vigtigt, at vi er præcise her. FIFA måler ikke PHV eller biologisk modning direkte. Selvom nogle Q4-spillere er højere end Q1-spillere, viser tallene stadig, at ældre og fysisk større spillere er overrepræsenteret. De viser ikke, at tidligt modne spillere har et større langsigtet potentiale.«

Denne forskel er central i DBU Future 2.0. Future er et supplerende udviklingsspor på U16- og U17-niveau for spillere, der er senere i deres biologiske modning:

»Det er ikke et B-spor eller en permanent rangering. Spillerne kan bevæge sig mellem Future- og de ordinære landsholdsaktiviteter, når deres udvikling og behov for matchning ændrer sig.«

Der er også forskelle i udviklingsmiljøerne

FIFA’s analyse omfatter ikke kun spillernes fysiske profil. Den viser også forskelle mellem holdene, der udgik efter gruppespillet, og holdene, der nåede semifinalerne, på en række parametre omkring spillernes udviklingsmiljø.

Semifinalisternes spillere havde i gennemsnit 228 træningspas om året på tværs af klub og landshold mod 180 hos holdene, der udgik efter gruppespillet. De spillede 40 klubkampe om året mod 32, mens 50 procent havde en individuel udviklingsplan mod 13 procent blandt spillerne på holdene, der udgik efter gruppespillet.

Derudover havde alle semifinalisterne adgang til en online spillerdatabase, mens det gjaldt 67 procent blandt holdene, der udgik efter gruppespillet. Trupperne havde samtidig haft mindre udskiftning siden kvalifikationen, og cheftrænerne havde i gennemsnit været i deres funktion i 6,7 år mod 2,0 år hos holdene, der udgik efter gruppespillet.

Ingen af disse forhold kan stå alene som forklaring på resultaterne, pointerer Kenneth Brogaard:

»Ingen af delene kan stå alene som forklaring på resultaterne. Men samlet understreger det, at Future 2.0 skal hænge sammen med resten af spillerens udviklingsmiljø.«

Fra øjebliksbillede til udvikling over tid

For DBU handler det om, at den fodboldfaglige vurdering og data om fødselskvartal, vækst og modenhedsstatus skal supplere hinanden.

Viden om modning skal kvalificere vurderingen og ikke erstatte den. Spilleren skal fortsat vurderes på spilforståelse, teknik, beslutninger, karakter og spidskompetencer. Samtidig kan viden om modning bidrage til forståelsen af, hvad der påvirker spillerens præstation her og nu, og hvilken matchning der er mest relevant.

Det betyder også, at spillerne skal følges over længere tid frem for at blive valgt til eller fra på baggrund af én kamp eller én samling. Klubdialog, gentagne observationer, video og data skal tilsammen bidrage til et billede af både spillerens aktuelle niveau og udvikling.

Ifølge Kenneth Brogaard skal værdien af Future 2.0 derfor ikke alene vurderes på resultaterne for U16 Future og U17 Future:

»Værdien af Future 2.0 skal derfor ikke kun måles på resultaterne for U16 Future og U17 Future. Vi skal også se på, om spillerne fortsætter i sporten, bevæger sig mellem udviklingssporene og senere etablerer sig på U19-, U21- og seniorniveau. FIFA-rapporten fra VM i 2025 giver os et stærkt internationalt referencepunkt. Vores egne data over flere år skal vise, om vi faktisk lykkes med at skabe flere veje og bevare en større del af talentmassen.«

Læs hele Kenneth Brogaards analyse og datagrundlaget.

Har du spørgsmål til DBU Future eller talentudvikling for drenge, kan du skrive til Kenneth på kbro@dbu.dk.