De fysiske krav i Champions League 2025/26: Sådan varierer løbeintensiteten mellem positioner og spilfaser
UEFA's analyse af herrernes Champions League 2025/26 viser (ligesom en tilsvarende analyse af WCL 2025/26), hvordan løbearbejdet varierer med spillestil, position og kampens forskellige faser.
Rapporten undersøger både holdenes løbeaktivitet i forskellige spilsituationer og kampenes mest fysisk krævende perioder. Centrale perspektiver er både, hvor høj en gennemsnitlig løbeintensitet spillerne opnår i de mest krævende perioder, og hvor længe de arbejder tæt på fastsatte høje intensitetsniveauer gennem kampen.
I denne artikel får du et resumé af rapportens to analysedele med eksempler fra deltagende klubber:
Contextualised physical demands: Fysisk aktivitet i relation til boldbesiddelse, spillestil, spilhandlinger og placering på banen.
Peak match demands: Kampenes mest fysisk krævende perioder målt over ét, tre, fem og ti minutter samt tiden over fastsatte grænser for høj gennemsnitlig løbeintensitet.
Undervejs finder du sidehenvisninger til UEFA's originale rapport, så du kan fordybe dig i resultater og metode.
Tracking- og eventdata
Rapporten bygger på trackingdata fra UEFA Champions League 2025/26 og omfatter både turneringens indledende fase og knockoutfasen. Holdoversigten (se side 19) indeholder alle 36 klubber fra ligafasen samt seks klubber, der røg ud i kvalifikationsplayoffen.
Som udgangspunkt indgår kun ordinær spilletid på 90 minutter. I de samlede holdopgørelser medregnes både startere og indskiftere, mens sammenligningerne af holdenes fysiske profiler anvender startende spillere med mindst 70 minutters spilletid (se mere på side 5 og 9).
Positionsanalyserne omfatter 3.494 observationer af startende spillere med mere end 70 minutters spilletid.
Analyserne af indskiftere omfatter 1.228 observationer af spillere med mere end 20 minutters spilletid.
UEFA opdeler løbeaktiviteten i fem hastighedszoner: 0-7, 7-15, 15-20, 20-25 og over 25 kilometer i timen. I denne artikel betegner højhastighedsløb distancer tilbagelagt ved hastigheder over 20 kilometer i timen, svarende til rapportens to højeste zoner.
Fysisk aktivitet i relation til boldbesiddelse, omstillinger og placering på banen
Forskellige spillestile hænger sammen med forskellige fysiske krav
Hvor langt løber holdene, når bolden er i spil, og hvor stor en del af løbearbejdet foregår ved høj hastighed?
For at undersøge dette, analyserer UEFA den samlede distance per minut relativt til den tilbagelafte distance over 20 kilometer i timen. De fleste hold ligger tæt på turneringsgennemsnittet, men enkelte har tydeligt forskellige profiler.
Tre eksempler fra analysen er (side 8, figur 1):
Bayern München, Borussia Dortmund og Bodø/Glimt ligger over turneringsgennemsnittet for både samlet distance per minut og højhastighedsløb.
Real Madrid og Chelsea ligger under gennemsnittet for begge parametre.
UEFA fremhæver, at et hold med en dyb og kompakt forsvarsblok kan tilbagelægge færre meter end et hold med en anden taktisk tilgang. Et mere direkte eller omstillingsorienteret spil kan indebære korte, eksplosive accelerationer og opbremsninger, som ikke nødvendigvis giver store distancer i de højeste hastighedszoner.
Positionerne repræsenterer samtidig forskellige løbeprofiler (side 6, tabel 2):
Defensive centrale midtbanespillere, 6'ere, tilbagelægger i gennemsnit 11.337 meter per kamp, mens 8'ere og 10'ere tilbagelægger 10.927 meter.
Backs løber 10.611 meter og centrale forsvarsspillere 10.395 meter.
Til gengæld tilbagelægger backs længst ved hastigheder over 25 kilometer i timen: 293 meter mod 155 meter for centrale forsvarsspillere.
De samlede distancer bør derfor ses sammen med fordelingen på hastigheder. En central midtbanespiller og en back kan have forskelligt løbearbejde, selvom begge positioner stiller betydelige fysiske krav.
Boldbesiddelse og baneområde ændrer den fysiske belastning
Hvordan ændrer holdenes løbeprofil sig, når de har bolden, eller når modstanderen har den?
UEFA sammenligner den samlede distance og højhastighedsløb i faser med og uden boldbesiddelse. Holdenes data varierer mere uden boldbesiddelse, især når det gælder højhastighedsløb (side 9, figur 2):
Bayern München har et særligt højt kombineret output af samlet distance og højhastighedsløb uden bolden.
Tottenham, Monaco og Liverpool viser en anden profil med relativt meget højhastighedsløb, men en lavere samlet distance per minut i boldbesiddelse.
UEFA knytter variationen til mulige forskelle i spillestil og taktiske strategier, men også til kampens øvrige omstændigheder. Resultaterne viser således ikke, at én bestemt spillestil nødvendigvis medfører størst belastning.
Rapporten undersøger også, om løbeaktiviteten ændrer sig efter, hvor på banen den foregår. På modstanderens banehalvdel kombinerer flere hold en høj samlet distance med meget højhastighedsløb. Det kan hænge sammen med pres, offensive løb og genpres.
På egen banehalvdel er spredningen større mellem holdene, hvilket kan afspejle variation i den defensive tilgang. For eksempel:
Napoli registrerer eksempelvis relativt mindre højhastighedsløb på modstanderens banehalvdel.
Inter registrerer mindre på egen halvdel, uden at den gennemsnitlige løbedistance ændrer sig tilsvarende i de respektive sammenligninger.
Holdene registrerer generelt også mere løb og højhastighedsløb i den sidste tredjedel end inde i straffesparksfeltet. Her er det væsentligt, at UEFA kun måler bevægelserne inde i straffesparksfeltet og ikke de forudgående løb ind i området. Forskellen peger derfor på betydningen af bevægelser i opbygningen af angreb og omkring feltet (se side 11).
Antallet af skift i boldbesiddelse forklarer ikke nødvendigvis højhastighedsløb
Omstillinger forbindes ofte med høj løbeintensitet. Men UEFA finder kun en svag positiv sammenhæng mellem antallet af boldbesiddelsesskift per kamp og distancen ved hastigheder over 20 kilometer i timen. Korrelationskoefficienten er 0,15 (side 12, figur 5).
Et hold med mange skift i boldbesiddelsen løber altså ikke nødvendigvis længere ved høj hastighed. Nogle skift foregår på små områder, hvor spillerne udfører korte accelerationer og opbremsninger uden at nå over 20 kilometer i timen.
Sammenhængene varierer mellem klubberne:
Liverpool, Bayern München, Inter og Bayer Leverkusen har eksempelvis samme gennemsnitlige antal bolderobringer, men forskellige distancer ved høj hastighed.
Borussia Dortmund, Juventus, Atlético de Madrid, Olympiakos, Real Madrid og Bayer Leverkusen har samme antal progressive spilhandlinger per kamp, men forskellige distancer i de højeste hastighedszoner.
Kampens mest fysisk krævende perioder
Centrale midtbanespillere skal opretholde høj intensitet over længere tid
UEFA analyserer de perioder, hvor spillerne tilbagelægger flest meter per minut i gennemsnit. Her har 6'erne og 8'erne/10'erne generelt de højeste værdier, mens centrale forsvarsspillere ligger lavest.
I knockoutfasens mest krævende timinuttersperioder registrerer 6'erne i gennemsnit 148 meter per minut. For 8'erne og 10'erne er gennemsnittet 145 meter, mens centrale forsvarsspillere registrerer 128 meter per minut. I de mest krævende étminutsperioder er værdierne henholdsvis 220, 218 og 193 meter per minut (side 17, tabel 4).
Når kun hastigheder over 20 kilometer i timen indgår, ligger backs og kantspillere typisk højest i de mest krævende perioder. Det viser, at en høj samlet løbeintensitet ikke er det samme som den største distance ved høj hastighed.
UEFA finder ingen statistisk signifikante positionsforskelle mellem turneringens indledende fase og knockoutfasen for de undersøgte variable. Resultaterne viser dermed positionsforskelle, men ikke statistisk sikre forskelle mellem disse turneringsfaser.
Evnen til at gentage høj intensitet er væsentlig
En enkelt periode med høj gennemsnitlig løbeintensitet siger ikke, hvor længe spilleren arbejder på et højt niveau i resten af kampen. UEFA undersøger derfor, hvor lang tid spillerne tilbringer over bestemte intensitetsgrænser (side 16 og 18):
6'erne registrerer i gennemsnit 32,1 minutter over intensitetsgrænsen for timinuttersvinduer.
8'erne og 10'erne registrerer 28,4 minutter
De centrale forsvarsspillere registrerer 7,7 minutter.
Holdanalyserne viser samtidig stor variation fra kamp til kamp. For eksempel ligger Bodø/Glimt og Bayern München højt, når UEFA rangerer holdene efter samlet tid tæt på høje intensitetsniveauer, men det enkelte holds værdier varierer betydeligt mellem opgørene. Modstander, kampstilling og taktisk tilgang nævnes som mulige forklaringer (side 19-20).
Hyppige skift i boldbesiddelse kendetegner de mest intensive perioder
For startende spillere forekommer de mest krævende løbeperioder hyppigst i kampens åbningsminutter. For løb over 20 kilometer i timen ses desuden en ny stigning i begyndelsen af anden halvleg. Resten af kampen viser ikke et tilsvarende forudsigeligt mønster. Hos indskiftere registreres de mest krævende perioder derimod oftest i kampens sidste fem minutter (side 21, figur 12).
Et andet centralt fund er antallet af boldbesiddelsesskift under spidsbelastningerne. Over hele kampen registrerer UEFA i gennemsnit 1,46 skift per minut. I de mest krævende étminutsperioder er tallet 3,4, mens det i treminuttersperioderne er 2,87 skift per minut (side 23, figur 14).
Der sker dermed cirka dobbelt så mange boldbesiddelsesskift i de mest krævende perioder som i kampen generelt. Det viser en sammenhæng mellem højt gennemsnitligt løbetempo og hyppige skift mellem angrebs- og forsvarsopgaver, men dokumenterer ikke, at boldbesiddelsesskiftene forårsager den øgede løbeintensitet.
Samtidig er bolden i spil i mere end 75 procent af tiden i de mest krævende ét- og treminutters perioder. Der er dog variation mellem spillerne, og UEFA peger på, at bevægelser under spilstop blandt andet kan knytte sig til anden positionering og omorganisering (side 22).
Opsummering: Fysiske krav på træningsbanen og i kamp
Rapporten viser, at fysisk belastning skal forstås i et samspil mellem løbedistance, hastighed, tid ved høje gennemsnitlige intensiteter og kampens taktiske kontekst. UEFA anbefaler at bruge kombination af disse data til at kvalificere træningsplanlægningen frem for at anvende dem isoleret set:
Spillestil og kampens kontekst har betydning. Hold med forskellige taktiske tilgange kan have forskellige fysiske profiler. Høje løbedistancer er ikke i sig selv et mål for bedre præstation.
Positioner har forskellige krav. Centrale midtbanespillere har den største samlede løbedistance og mest tid over de fælles intensitetsgrænser. Backs og kantspillere ligger højt på løb ved høj hastighed.
Spidsbelastninger skal kunne gentages. Det er ikke tilstrækkeligt at forberede én maksimal periode med længerevarende aktivitet ved høj intensitet.
Spillets skift er en del af kravene: Boldbesiddelsen skifter cirka dobbelt så ofte i de mest krævende løbeperioder som i kampen generelt set.
Fysiske data bør integreres med teknisk-taktiske mål: Rapporten giver referenceværdier, men undersøger ikke effekten af bestemte træningsøvelser og fastsætter ikke optimale træningsmængder.
