Hvad kendetegner idrætsmiljøer, der kan udvikle 12- til 16-årige og give dem lyst til at fortsætte?

Børns og unges deltagelse i idræt topper typisk omkring 10- til 12-årsalderen, men falder derefter særligt blandt de 14–16-årige. Samtidig får venner større betydning, selvstændigheden i forhold til forældrene vokser, og træneren kan få en mere fremtrædende rolle i de unges liv. Ungdomsårene stiller derfor særlige krav til de miljøer, hvor unge dyrker idræt.
Nogle unge søger udvikling og sportslige præstationer, mens andre især motiveres af glæden ved aktiviteten og samværet med venner. Det rejser spørgsmålet om, hvordan idrætsmiljøer kan rumme børn og unges forskellige grunde til at deltage, og hvordan miljøerne kan understøtte både udvikling, trivsel og lysten til at fortsætte.
Det undersøger Line Maj Sternberg, Kristoffer Henriksen og Louise Kamuk Storm fra Syddansk Universitet i litteraturreviewet ”Key Features of the Youth Sport Environment: A Scoping Review” (2026). Artiklen kortlægger eksisterende forskning, der undersøger idrætsmiljøer for 12- til 16-årige, og peger på tre mulige kendetegn.
I denne artikel får du et dansk resumé af de centrale pointer.
Kort om studierne i reviewet
Forskerne har foretaget litteraturgennemgangen ud fra et holistisk-økologisk perspektiv. Det økologiske perspektiv handler om miljøets betydning for udviklingen. Det holistiske perspektiv betyder, at miljøet forstås som et komplekst og dynamisk system, hvor forskellige submiljøer, niveauer og livsområder hænger sammen. På den måde flyttes fokus fra den enkelte udøver til det miljø, hvor udøverens udvikling foregår.
At kun fire studier opfyldte kriterierne for at indgå i reviewet, peger ifølge forskerne på et felt, som stadig er under udvikling. Afgrænsningen er dog væsentlig: Reviewet inkluderer studier, der undersøger miljøet som en helhed. Der findes mere forskning i enkelte dele af ungdomsidrætten, herunder motivation, relationer og personlig udvikling. De få studier og deres forskellige fokusområder giver ikke grundlag for at opstille en endelig liste over kvalitetskendetegn ved ungdomsidrætsmiljøer.
For at indgå i reviewet skulle studierne undersøge idrætsmiljøet som en helhed for unge i alderen 12 til 16 år.
De skulle bygge på empiriske data, være publiceret på engelsk i fagfællebedømte tidsskrifter og være tilgængelige i fuldtekst.
Deltagerne i studierne skulle have tilknytning til ungdomsidræt og kunne være unge, trænere eller forældre.
Reviewet omfatter fire studier og ti idrætsgrene: fodbold, tennis, svømning, landhockey, kunstskøjteløb, langdistanceløb, motocross, æstetisk gruppegymnastik, floorball og ishockey. Fodbold indgår i alle fire studier.
To studier undersøger klubbaserede fodboldmiljøer, mens de to øvrige undersøger dual career-miljøer, hvor unge fra forskellige idrætsgrene kombinerer idræt og uddannelse.
Både breddeklub- og elitekontekster er repræsenteret, men de inkluderede studier har især fokus på talentudvikling og høje præstationer. Bredde og elite er derfor ikke ligeligt belyst.
De to fodboldstudier undersøger drengemiljøer, mens de øvrige omfatter både drenge og piger.
Få det fulde overblik over de inkluderede studier i tabel 2 i det originale review. Nederst i denne artikel finder du en tabel med overblik over de identificerede kendetegn.
Tre mulige kendetegn
Med afsæt i litteraturgennemgangen peger forfatterne på tre mulige kendetegn ved gode ungdomsidrætsmiljøer for 12- til 16-årige:
Gode sociale relationer
Adgang til egnede træningsfaciliteter
Trænere med forståelse for de unges livssituation.
De tre kendetegn får du et overblik over i de næste afsnit.
1. Gode sociale relationer
Alle fire studier fremhæver social sammenhængskraft og oplevelsen af at høre til. Det finske studie beskriver, at de unge understøttede hinanden på tværs af skole og idræt, og det britiske studie af Knight og kollegaer fra 2018 fremhæver, at et pålideligt støttenetværk var centralt for at håndtere kravene fra både uddannelse og idræt.
Det finske studie viser også, at fik venskaber og glæden ved idrætten større betydning for de unge i løbet af ottende og niende klasse, mens sportslige præstationer fyldte mindre (se tabellen nederst i denne artikel). De unges prioriteringer kan dermed ændre sig gennem ungdomsårene.
Det norske studie med fokus på fodbold beskriver et miljø, hvor spillerne kunne vælge mellem træningsgrupper ud fra engagement og ambitioner. Samtidig havde spillerne venskaber på tværs af færdighedsniveauer, skole og fritid. I dette miljø fortsatte 35 af 40 spillere med fodbold ind i voksenlivet. Undersøgelsen viser dog ikke, om inddelingen i træningsgrupper var årsagen til, at spillerne fortsatte med fodbold.
Det danske fodboldstudie beskriver en kultur præget af gensidig respekt, en flad struktur og fællesskab på tværs af årgangen. A- og B-hold havde forskellige træningsmæssige fokusområder, men delte sociale aktiviteter. Tilhørsforholdet rakte dermed ud over det enkelte hold og omfattede hele årgangen.
2. Adgang til træningsfaciliteter
I de klubmiljøer, som Erikstad og kolleger (2021) og Rossing og kolleger (2022) undersøgte i henholdsvis Norge og Danmark, var nærhed til og adgang til træningsfaciliteter væsentlige strukturelle forhold. Centralt placerede faciliteter gav de unge mulighed for at bruge dem på eget initiativ i fritiden og i weekenderne. Det understøttede uformel og selvorganiseret idræt og bidrog til miljøer, hvor idrætten var forbundet med både glæde og eget initiativ.
I det norske fodboldmiljø havde spillerne adgang til fodboldbaner og en indendørs fodboldhal i Bryne. I det danske miljø lå skole og fodboldklub tæt på hinanden, og flere spillere og trænere boede i lokalområdet (se tabellen nederst i denne artikel).
Begge studier beskriver dog også, hvordan miljøerne over tid bevægede sig fra et fokus på idræt som fritidsaktivitet til et større fokus på præstation og udvikling.
Fokusskiftet ændrede miljøernes karakter. Det rejser spørgsmålet om, hvordan glæden ved idrætten og konkurrencehensyn kan balanceres, når det gælder om at understøtte de unges langsigtede deltagelse i idrætten – herunder fodbold.
3. Trænere med forståelse for de unges livssituation
Det tredje kendetegn vedrører træneren, som i alle fire studier beskrives som en central aktør. I Erikstad og kollegers norske studie fra 2021 beskrives en erfaren og uddannet fodboldtræner, der havde været en del af miljøet i mange år. Tabellen nederst i artiklen viser desuden, at cheftræneren engagerede sig i alle spillere uanset færdighedsniveau og fungerede som en inkluderende rollemodel.
I det britiske studie undersøgte Knight og kolleger (2018), hvordan unge blev støttet i at kombinere idræt og uddannelse. Studiet viser, at trænerne bidrog til en kultur, hvor det var naturligt og forventet, at de unge prioriterede begge dele. De unge modtog støtte fra et netværk med blandt andre trænere, lærere og forældre, som samarbejdede om at mindske praktiske barrierer og hjælpe dem med at håndtere kravene fra både idræt og uddannelse.
Kuokkanen og kollegers studie fra 2024 undersøgte unge på finske idrætsskoler. Også her var trænernes støtte til at prioritere skolearbejdet vigtig. Studiet beskriver dog også, hvordan trænerne kunne påvirke miljøet negativt, hvis de unge oplevede for store forventninger og krav.
I Rossing og kollegers studie fra 2022 med fokus på fodbold arbejdede træneren efter et princip om at sætte udvikling først. Årgangen havde en imødekommende og inkluderende atmosfære med stor selvbestemmelse og selvorganiseret fodbold.
På tværs af studierne peger forskerne på, at trænere har brug for både idrætsfaglige og relationelle kompetencer samt forståelse for de unges livssituation. Træneren har en væsentlig rolle i at forme miljøets kultur og imødekomme de unges sociale og følelsesmæssige behov.
Opgaveorienteret motivationsmiljø kan understøtte positiv ungdomsudvikling
Samlet peger reviewet på, at gode ungdomsidrætsmiljøer bedst forstås som komplekse systemer, der tilpasser sig, og hvor sociale og strukturelle forhold virker sammen om at imødekomme de 12- til 16-åriges udviklingsbehov.
På tværs af de fire studier peger forskerne på tre mulige kendetegn ved gode ungdomsidrætsmiljøer: gode sociale relationer, egnede træningsfaciliteter og trænere med forståelse for de unges livssituation. Tilsammen ser disse kendetegn ud til at præge miljøer, hvor unge oplever støtte, tilhørsforhold og muligheder for både idrætslig og personlig udvikling.
Forskerne sætter fundene i forbindelse med forskning i positiv ungdomsudvikling. Støttende relationer til og mellem voksne, jævnaldrende og forældre kan bidrage til blandt andet en positiv selvopfattelse, læring i skolen, samarbejde og grundlæggende bevægelsesfærdigheder hos unge.
Støttende relationer til jævnaldrende, familie og personer, der hjælper de unge med at kombinere idræt og uddannelse, kan understøtte et aktivt liv og balancen mellem idræt og andre livsområder. Forskerne fremhæver derfor betydningen af at udvikle idrætsmiljøer med forståelse for, at unge indgår i flere sociale sammenhænge.
Med henvisning til Holt og kollegers forskning peger reviewets forfattere på, at et opgaveorienteret motivationsmiljø kan understøtte positiv ungdomsudvikling. Fokus på den unges egen udvikling og mestring kan eksempelvis være et kendetegn ved en stærk relation mellem udøver og træner. Forskerne foreslår, at kendetegn ved miljøer, der fremmer positiv ungdomsudvikling og understøtter de unges motivation, også kan være væsentlige kendetegn ved gode ungdomsidrætsmiljøer.
Forfatterne af reviewet argumenterer desuden for, at 12- til 16-årige bør undersøges som en særskilt udviklingsgruppe. Fremtidige studier bør undersøge forskellige klub- og skolemiljøer og inddrage de unges egne perspektiver på kvalitet. Viden fra ældre talentudøveres miljøer kan inspirere, men miljøer målrettet andre aldersgrupper understøtter ikke nødvendigvis yngre unges behov.
Overblik over miljøer i de fire studier
Forfattere og år | Forudsætninger | Centrale processer og kultur | Struktur | Resultater |
|---|---|---|---|---|
Erikstad og kolleger (2021) |
|
| Faktorer på mikroniveau:
Faktorer på makroniveau |
|
Knight og kolleger (2018) |
|
| Faktorer på mikroniveau
Faktorer på makroniveau | Positive erfaringer med at kombinere idræt og uddannelse. |
Kuokkanen og kolleger (2024) |
|
| Faktorer på mikroniveau |
|
Rossing og kolleger (2022) |
|
| Faktorer på mikroniveau
Faktorer på makroniveau |
|
Tabel: Frit gengivet efter Sternberg et al. (2026, side 204)




