Readiness to train: Hvilken betydning har menstruationscyklussens faser for elitefodboldspillere?

Fodbold for kvinder har gennemgået en markant professionalisering, hvilket har øget kravene til spillernes fysiske, tekniske og taktiske kapacitet samt kamp- og træningsbelastning. I moderne elitefodbold er monitorering derfor et centralt redskab til at optimere performance, understøtte restitution og reducere risikoen for overbelastning og skader samt vurdere spillernes parathed til at præstere (Beato et al., 2024; Datson et al., 2014; Bourdon et al., 2017).

Størstedelen af den eksisterende forskning inden for monitorering er dog baseret på mandlige atleter. Det minimerer overførbarheden til kvindelige atleter, idet de eksponeres for hormonelle udsving gennem menstruationscyklussen, der potentielt kan påvirke deres readiness to train, eksempelvis ved øget tendens til træthed og muskelømhed (Beato et al., 2024; Elliott-Sale et al., 2021).

Forskningen indikerer samtidig en væsentlig forskel i positionelle arbejdskrav på fodboldbanen og fysisk belastning, men der mangler viden om, hvilken betydning menstruationscyklussens faser potentielt har på den interne og eksterne belastning (Romero-Moraleda et al., 2021). Den eksisterende forskning inden for menstruationscyklussens betydning i relation til performance og readiness er imidlertid tvetydig, men peger på og fremhæver et behov for at forstå de individuelle forskelle (McNulty et al., 2020; Verhagen et al., 2025).

En bedre forståelse af sammenhængen mellem menstruationscyklus, wellness, ekstern belastning og neuromuskulær performance kan bidrage til en mere individualiseret monitorering af træningsbelastningen og dermed potentielt optimere både performance og restitution samt nedsætte risikoen for overbelastning og skader hos kvindelige elitefodboldspillere (Saw et al., 2016).

Denne artikel bygger på Helena Ståhlnacke Lindqvists speciale fra Syddansk Universitet med titlen Betydningen af menstruationscyklussens faser for readiness to train hos kvindelige elitefodboldspillere, og her kan du læse de centrale fund i specialet.

Sådan er undersøgelsen gennemført

Specialet bygger på data fra 13 elitefodboldspillere, som blev indsamlet på en periode henover fire måneder fra januar 2026 og frem til slutningen af april 2026. Data blev indsamlet gennem fire monitoreringsredskaber: En kalenderbaseret app kaldet FitrWomen til registrering af menstruationscyklus, Hooper Index til vurdering af spillernes wellness-tilstand, udvalgte GPS-data via kropsbårne GPS-enheder fra PlayerData til måling af ekstern belastning samt CMJ til vurdering af spillernes neuromuskulære performance.

I dette speciale er der fokus på følgende udvalgte GPS-variable:

• Total distance (TD), distance tilbagelagt ved høj intensitet (HSD)

• Sprint distance (SPD)

• Accelerationer (ACC) >3 m/s og decelerationer (DEC) >3 m/s².

Disse belastningsvariable er udvalgt på baggrund af deres relevans i relation til vurdering af spillernes fysiske belastning og readiness to train (Younesi et al., 2021).

Vær opmærksom på, at forskningslitteraturen ofte beskriver, at menstruationscyklussen består af fire faser. De fire faser bygger på, at det er muligt at registrere forskellige hormonniveauer ved hjælp af blodprøver jævnfør UEFA (Verhagen et al., 2025). I specialet har disse registreringer ikke været mulige, hvorfor specialet ikke med sikkerhed har kunnet afgøre, hvornår spillerne befandt sig i de forskellige faser. Derfor er Engseth og kollegaers metode anvendt, som inddeler cyklussen i tre faser: blødningsfase, ikke-blødningsfase og den præmenstruelle fase.

Tabel 1 viser et eksempel på datakarakteristika for menstruationscyklus og tabel 2 for datakarakteristika for GPS-data, CMJ og wellness-score.

Tabel 1: Antal cyklusser, blødningslængde og cykluslængde. Data præsenteres som gennemsnitsværdier med standarddeviationer (±SD).

Tabel 2: Totalt antal observationer fra GPS-data, CMJ og Hooper Index (HI)/Wellness-score samt fordelingen af observationer på tværs af menstruationscyklussens tre faser. Data præsenteres som absolutte tal med procentvis andel i parentes. I specialet kan du se fordelingen per position (se side 19).

Variationer i data

Datagrundlaget varierede mellem analyserne som følge af manglende registreringer og ufuldstændige datasæt. Det havde særlig betydning for CMJ-analyserne, hvor kun fem spillere havde komplette målinger på tværs af alle tre undersøgte cyklusfaser. Resultaterne skal derfor fortolkes med opmærksomhed på forskelle i datamængde og undersøgelsens begrænsninger. Da der var tale om et observationsstudie under spillernes normale træningsforhold, kan resultaterne desuden belyse observerede forskelle og tendenser, men ikke fastslå, at menstruationscyklussen i sig selv forårsager ændringer i readiness to train.

Menstruationscyklussen ændrer ikke entydigt readiness to train

Resultaterne indikerer dermed ikke, at spillerne generelt præsterer dårligere eller har en lavere readiness to train i en bestemt fase af menstruationscyklussen. Specialet identificerede ikke statistisk signifikante forskelle mellem menstruationscyklussens blødningsfase, ikke-blødningsfase og præmenstruelle fase i relation til CMJ-præstation, wellness-score eller de undersøgte GPS-variable, når det undersøges på tværs af alle deltagere (gruppeniveau).

 CMJ-præstationen fremstod eksempelvis relativt stabil på tværs af cyklusfaserne. Spillerne hoppede gennemsnitligt højest i den præmenstruelle fase (34,31 ± 3,45 cm) og lavest under blødningsfasen (33,21 ± 4,27 cm), men forskellene var ikke statistisk signifikante. Tilsvarende blev der ikke fundet statistisk signifikante forskelle i total distance, high-speed distance, sprint distance, accelerationer eller decelerationer mellem cyklusfaserne.

 Specialet peger dermed på, at menstruationscyklussen ikke nødvendigvis medfører målbare ændringer i spillernes objektive præstation eller eksterne belastning på gruppeniveau.

Muskelømhed kan være mere fremtrædende den præmenstruelle fase

Selvom der ikke blev identificeret statistisk signifikante forskelle i wellness-variablene, havde muskelømhed en tendens til at ligge på et højere niveau i den præmenstruelle fase (4,3 ± 0,8; p=0,053). Flere af de øvrige wellness-variable tenderede ligeledes mod højere scorer i den præmenstruelle fase, hvilket indikerer, at spillerne har en oplevelse af dårligere velbefindende i dagene op til menstruation.

Dette er interessant, fordi spillerne samtidig opretholdt deres CMJ-præstation og generelt deres eksterne belastning. På gruppeniveau tyder resultaterne derfor på, at den subjektive oplevelse af restitution og readiness to train ikke nødvendigvis følges af tilsvarende ændringer i den objektive præstation.

Position har betydning for de højintense belastningskrav

Et andet centralt fund er, at spillerpositionen på banen havde betydning for flere af de højintense GPS-variable. I ikke-blødningsfasen var der statistisk signifikante forskelle mellem positionerne for high-speed distance (p=0,013), sprint distance (p=0,002), accelerationer (p=0,031) og decelerationer (p<0,001). I den præmenstruelle fase var sprint distance ligeledes statistisk signifikant forskellig mellem positionerne (p=0,042).

Resultaterne indikerer, at eksterne belastningsdata bør fortolkes afhængigt af spillerens position. De højintense krav, som en spiller udsættes for, kan i højere grad være relateret til hendes positionelle rolle end til den fase af menstruationscyklussen, hun befinder sig i.

Den enkelte spiller kan reagere anderledes end resten af gruppen

Selvom gruppeanalyserne viser relativt stabile resultater på tværs af cyklusfaserne, illustrerer case-analyserne, som er udarbejdet ved at kigge på hver enkelt deltager, at der kan være individuelle forskelle. Eksempelvis viste enkelte spillere variationer i både CMJ, muskelømhed, wellness og sprintdistance på tværs af cyklusfaserne, som ikke afspejlede sig i det samlede gruppemønster.

Det peger på, at gennemsnitsværdier kan skjule individuelle responser og påvirkninger i forbindelse med menstruation. Case-analyserne er baseret på et begrænset sample size og kan derfor ikke generaliseres, men de illustrerer dog et relevant praksisperspektiv: Det centrale spørgsmål er ikke nødvendigvis, hvilken fase spilleren befinder sig i, men hvordan den enkelte spiller reagerer på belastning gennem sin cyklus.

Readiness to train bør forstås multifaktorielt

Samlet set understøtter resultaterne en forståelse af readiness to train som et begreb, der er påvirket af mange faktorer. Tidligere forskning har vist, at menstruationscyklussen kun har begrænset betydning for performance på gruppeniveau, men samtidig kan individuelle variationer være betydelige (McNulty et al., 2020; Julian et al., 2021).

Subjektive og objektive indikatorer ændrer sig ikke nødvendigvis sig parallelt. Spillerne, som deltog i projektet, rapporterede eksempelvis tendens til mere muskelømhed præmenstruelt, mens CMJ-præstationen forblev relativt stabil, og de gennemsnitlige GPS-værdier generelt ikke var lavere i denne cyklusfase. Det kan indikere, at menstruationsrelaterede symptomer i højere grad påvirker den oplevede tilstand end den målte præstation hos nogle spillere. Derfor kan anvendelsen af én enkelt indikator (for eksempel GPS-data eller CMJ) give et utilstrækkeligt billede af den samlede readiness to train (Beato et al., 2024). 

Det er væsentligt at konkludere, at menstruationscyklussen kan have betydning, selvom der ikke blev fundet statistisk signifikante forskelle. Manglende hormonel verificering, for eksempel via blodprøver, begrænset sample size og ujævne datasæt kan have påvirket muligheden for at identificere eventuelle forskelle i specialeprojektet. Særligt CMJ-datasættet var begrænset, idet kun fem af de 13 spillere havde komplette data på tværs af alle tre cyklusfaser.

Hvordan kan du bruge fundene i praksis?

Resultaterne peger på, at menstruationscyklus ikke bør anvendes som et isoleret beslutningsgrundlag for at ændre en spillers træningsbelastning. I stedet kan cyklusdata fungere som et supplement til klubbens eksisterende monitorering.

En mere nuanceret vurdering kan opnås ved at sammenholde spillerens cyklus med wellness, CMJ, GPS-data, positionelle arbejdskrav, øvrig træningsbelastning og spillerens egen oplevelse. Hvis en spiller over længere tid oplever tilbagevendende symptomer eller ændringer i performance i bestemte perioder af cyklussen, kan dette give anledning til dialog om individuelle strategier for træning og restitution.

Samtidig understreger specialets resultater, at monitorering af menstruationscyklus ikke alene handler om at indsamle data. Da oplysningerne er personlige og potentielt følsomme, er frivillighed, fortrolighed, tydelig kommunikation og tillid centrale forudsætninger for en meningsfuld implementering. Formålet med monitoreringen bør være at understøtte spillerens sundhed, trivsel og performance frem for at bruge cyklusdata som en standardiseret præstationsmarkør.

Den største værdi ligger potentielt i at bruges cyklusdata sammen med eksisterende monitorering og spillerens egen viden om kroppen – med fokus på individuelle mønstre frem for generelle antagelser.

Fra faste cyklusfaser til individuelle mønstre

Specialets resultater peger på et behov for at bevæge sig væk fra generelle antagelser om, at bestemte cyklusfaser automatisk medfører dårligere performance eller lavere readiness to train. Når der ikke findes entydige forskelle mellem cyklusfaserne på gruppeniveau, er det mere relevant at undersøge, hvordan den enkelte spiller reagerer gennem sin cyklus over tid.

Fremtidig forskning bør derfor i højere grad undersøge samspillet mellem menstruationscyklus, cyklusrelaterede symptomer, positionelle arbejdskrav og den enkelte spillers belastningsprofil. Et længere observationsstudie, eksempelvis over en hel sæson og på tværs af flere klubber, vil kunne give flere komplette cyklusser og dermed bedre mulighed for at identificere individuelle mønstre.

Hvis en spiller over flere cyklusser oplever et gentaget mønster med eksempelvis øget muskelømhed kombineret med ændringer i wellness eller objektive performance-markører, kan det give anledning til en individuel dialog om træning og restitution. Omvendt er der ikke grundlag for automatisk at ændre belastningen alene på baggrund af cyklusfasen.

På den måde kan fremtidig forskning bevæge sig fra spørgsmålet om, hvilken cyklusfase der er “bedst” eller “dårligst”, til at undersøge, hvordan menstruationscyklussen indgår i den samlede vurdering af den enkelte spillers readiness to train. Interventionsstudier vil herefter være relevante for at undersøge, om individualiserede trænings- og restitutionsstrategier faktisk kan forbedre readiness, restitution og performance eller reducere risikoen for overbelastning og skader.